Klagesangene
א [Alef]
4 Det skinnende guld, det fine guld,+ har mistet sin glans!
De hellige sten+ ligger spredt på alle gadehjørner.+
ב [Bet]
2 Zions dyrebare sønner, der var lige så værdifulde som* fint guld,
de regnes nu for lerkrukker,
noget en pottemagers hænder har formet!
ג [Gimel]
3 Selv sjakaler giver die til deres unger,
men mit folks datter er blevet grusom,+ som strudsen i ørkenen.+
ד [Dalet]
4 Det diende spædbarns tunge klæber til ganen af tørst.
Børn tigger om brød,+ men ingen giver dem noget.+
ה [He]
5 De der før spiste lækkerier, ligger nu og sulter* på gaderne.+
De der voksede op klædt i skarlagen,*+ kravler nu rundt i askedynger.
ו [Waw]
6 Mit folks datters straf* er større end straffen for Sodomas synd,+
den by der blev ødelagt på et øjeblik, uden at nogen gav den en hjælpende hånd.+
ז [Zajin]
7 Hendes nasiræere+ var renere end sne, hvidere end mælk.
De var rødere end koraller; de var som polerede safirer.
ח [Het]
Deres hud er tørret ind på knoglerne,+ den er blevet tør som træ.
ט [Tet]
9 De der blev dræbt af sværdet, er bedre stillet end dem der dør af sult,+
dem der sygner hen, der bliver gennemboret af mangel på afgrøder fra marken.
י [Jod]
10 Med egne hænder har før så omsorgsfulde mødre kogt deres børn.+
De er blevet sorgens mad for dem under mit folks datters sammenbrud.+
כ [Kaf]
Og i Zion tænder han en ild der fortærer hendes grundvolde.+
ל [Lamed]
12 Ingen af jordens konger, ingen på hele jorden,
troede at modstanderen og fjenden ville komme ind gennem Jerusalems porte.+
מ [Mem]
13 Det skete på grund af hendes profeters synder, hendes præsters overtrædelser,+
for de udgød retfærdiges blod i hendes midte.+
נ [Nun]
14 De har flakket blinde+ om på gaderne.
De er tilsølet af blod,+
så ingen må røre ved deres tøj.
ס [Samek]
15 “Forsvind! I er urene!” råber man til dem. “Forsvind! Forsvind! Rør os ikke!”
For de er blevet hjemløse og flakker om.
Folk blandt nationerne har sagt: “De kan ikke bo her sammen med os.*+
פ [Pe]
Ingen vil vise respekt for præsterne+ eller tage hensyn til de ældste.”+
ע [Ajin]
17 Vores øjne er stadig udmattede af forgæves at have spejdet efter hjælp.+
Vi spejdede og spejdede efter hjælp fra en nation der ikke kunne redde os.+
צ [Tsade]
18 De har jagtet os for hvert skridt+ vi har taget, så vi ikke kunne gå på torvene.
Vores endeligt er nær; vores dage er omme, for vores endeligt er kommet.
ק [Qof]
19 Vores forfølgere var hurtigere end ørnene på himlen.+
De forfulgte os på bjergene, lå på lur efter os i ørkenen.
ר [Resh]
20 Den Jehova har salvet,+ vores livsånde,* er blevet fanget i deres store faldgrube.+
Det var om ham vi sagde: “I hans skygge vil vi leve blandt nationerne.”
ש [Sin]
21 Du skal juble og glæde dig, Edoms datter,+ du der bor i landet Us.
Men bægret vil også blive rakt til dig,+ og du vil blive beruset og blotte dig.+
ת [Taw]
22 Straffen for din synd, Zions datter, er udstået.
Han vil ikke føre dig i eksil igen.+
Men han vil rette opmærksomheden mod din synd, Edoms datter.
Han vil afsløre dine synder.+