Til hebræerne
3 Derfor, hellige brødre, I som har fået det himmelske kald,+ tænk på den apostel+ og ypperstepræst som vi anerkender – Jesus.+ 2 Han var trofast mod Ham der udvalgte ham,+ ligesom Moses var trofast i hele Guds hus.+ 3 Men Jesus fortjener større ære+ end Moses, ligesom den der bygger et hus, får større ære end huset selv.+ 4 Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt, er Gud. 5 Nu var Moses trofast som tjener i hele Guds hus, som et billede på* ting der ville blive åbenbaret senere, 6 men Kristus var trofast som søn+ og sat over Guds hus.+ Og vi er Hans hus, på betingelse af at vi lige til det sidste holder fast ved vores frimodighed og det håb som vi er så stolte af.
7 Derfor, som den hellige ånd siger:+ “Hvis I lytter til hans stemme i dag, 8 så gør ikke jeres hjerter hårde som dengang I gjorde mig vred, som på prøvelsens dag i ørkenen,+ 9 hvor jeres forfædre udfordrede mig og satte min tålmodighed på prøve til trods for at de i 40 år havde set alt hvad jeg havde gjort.+ 10 Det er grunden til at jeg følte mig frastødt af denne generation og sagde: ‘Deres hjerter kommer altid på afveje, og de har ikke lært mine veje at kende.’ 11 I min vrede sværgede jeg derfor: ‘De skal ikke gå ind til min hvile.’”+
12 Pas på, brødre, at der aldrig i nogen af jer udvikler sig et ondt hjerte som mangler tro, fordi I fjerner jer fra den levende Gud.+ 13 Men bliv ved med at opmuntre hinanden hver dag, mens det stadig hedder “i dag”,+ for at ingen af jer skal blive forhærdet af synden, der har magt til at bedrage. 14 Vi får nemlig kun del i Kristus hvis vi til det sidste bliver ved med at være lige så faste i vores overbevisning som vi var i begyndelsen.+ 15 Der siges jo: “Hvis I lytter til hans stemme i dag, så gør ikke jeres hjerter hårde som dengang I gjorde mig vred.”+
16 Hvem var det der hørte Guds stemme og alligevel gjorde ham vred? Var det ikke netop dem der gik ud af Egypten under Moses’ ledelse?+ 17 Og hvem var det Gud følte sig frastødt af i 40 år?+ Var det ikke dem der syndede, dem der kom til at ligge som lig i ørkenen?+ 18 Og hvem var det han sværgede over for og sagde at de ikke skulle gå ind til hans hvile?+ Var det ikke dem der handlede ulydigt?+ 19 Vi ser altså at det var deres mangel på tro der var skyld i at de ikke kunne gå derind.+