LUKAS
Studienoter – Kapitel 21
bidragsbøsserne: Se studienote til Mr 12:41.
fattig: Det græske ord penichros der er brugt her, kan betegne en person der mangler livets basale fornødenheder, eller en for hvem livet er en kamp. Det er den eneste gang ordet bruges i De Kristne Græske Skrifter.
to småmønter: Bogst.: “to lepta”. Lepta er flertal af det græske ord lepton, der hentyder til “noget der er småt og tyndt”. En lepton var en mønt hvis værdi svarede til 1/128 af en denar. Det var åbenbart den mindste mønt af kobber eller bronze som blev brugt i Israel. – Se Ordforklaring: “Lepton” og Tillæg B14.
alt hvad hun havde at leve af: Som det fremgår af studienoten til Lu 21:2, var de to mønter som enken lagde i bidragsbøssen, “to lepta”, som svarede til 1/64 af en dagløn. En lepton var den mindste mønt der fandtes i Israel på den tid. Ifølge Mt 10:29 kunne man for en assarion (der svarede til otte lepta) købe to spurve, der var de billigste fugle man kunne spise. Denne enke havde derfor kun halvdelen af det beløb der skulle til for at købe en spurv, som knap nok udgjorde et enkelt måltid.
ikke vil ligge to sten oven på hinanden: Se studienote til Mt 24:2.
Det er mig: Se studienote til Mr 13:6.
uroligheder: Eller “opstande”. Grundbetydningen af det græske ord akatastasia er uorden, men det kan også referere til oprør mod en autoritet; uro; politisk tumult. I 2Kt 6:5 oversættes det også med “uroligheder” i forbindelse med den voldelige modstand Paulus mødte.
enden: Eller “den fuldstændige ende; den absolutte ende”. – Se studienote til Mt 24:6.
Nation: Se studienote til Mt 24:7.
gå i krig: Se studienote til Mt 24:7.
epidemier: Eller “udbredte sygdomme; pest”. Af de tre evangelieskribenter der nedskrev Jesus’ store profeti om endens tid, er det kun Lukas der nævner dette element i det sammensatte “tegn”. (Lu 21:7; Mt 24:3, 7; Mr 13:4, 8) De tre beretninger supplerer hinanden. Det eneste sted i Bibelen det græske ord for “epidemi” ellers forekommer, er i ApG 24:5, hvor det bruges i overført betydning om en der opfattes som “en plage”, en der skaber problemer, en ballademager eller trussel mod den offentlige orden.
se skræmmende ting: Udtrykket kommer af det græske udsagnsord fobeo, der betyder “at frygte”. Ordet forekommer kun denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Det henviser åbenbart til forfærdende begivenheder.
ord: Eller “kraftfuld tale”. Bogst.: “en mund”. Her bliver det græske ord stoma brugt synonymt med tale eller evnen til at tale.
ikke engang et hår på jeres hoved vil blive krummet: Ved at bruge en hyperbel gjorde Jesus det klart at hans disciple ville blive beskyttet selvom de blev “hadet af alle”. (Lu 21:17) Sammenhængen viser at Jesus primært refererer til beskyttelse mod åndelig eller evig skade snarere end til beskyttelse i fysisk forstand. (Lu 21:16) Jesus’ disciple forventer derfor ikke at blive mirakuløst befriet fra enhver fysisk overlast eller endda døden, men de kan have fuld tillid til at Jehova er i stand til at oprejse dem fra de døde. (Mt 10:39) På græsk anvendes der to nægtelser sammen med udsagnsordet, og det understreger at det Jesus her lover, vil gå i opfyldelse. Den samme tanke kommer til udtryk i det Jesus siger til sine disciple angående Guds omsorg for dem: “Selv hårene på jeres hoved har Gud tal på.” – Lu 12:7; se studienote til Mt 10:30.
udholdende: Det græske navneord hypomone bliver brugt i Bibelen til at betegne en modig, standhaftig eller tålmodig udholdenhed der ikke svækkes af hindringer, forfølgelser, prøvelser eller fristelser. Det beslægtede udsagnsord hypomeno (“at holde ud”) betyder bogstaveligt “at forblive under”. Det bruges ofte i betydningen “at blive i stedet for at flygte; at stå fast; holde ud; være urokkelig”. – Mt 10:22; Ro 12:12; He 10:32; Jak 5:11.
bevare livet: Eller “vinde jeres liv (sjæle)”. Betydningen af det græske ord psyche, der ofte oversættes med “sjæl”, må afgøres ud fra sammenhængen. (Se Ordforklaring: “Sjæl”). Det sigter ofte til en persons liv, enten nu eller i fremtiden. I denne sammenhæng er det nogle gange blevet oversat med “jeres fremtidige liv” eller “jeres virkelige liv”.
byen: Eller “hun”. I denne sammenhæng er navnet Jerusalem på græsk et hunkønsord, mens det i andre sammenhænge er et intetkønsord.
Judæa: Dvs. den romerske provins Judæa.
til bjergene: Ifølge historikeren Eusebios der levede i det fjerde århundrede, flygtede de kristne i Judæa og Jerusalem over Jordanfloden til Pella, en by i Dekapolis’ bjergegne. – Se Tillæg B10.
byen: Dvs. byen Jerusalem. – Se studienote til Lu 21:20.
de dage hvor retfærdigheden sker fyldest: Eller “hævnens dage”, dvs. Guds hævn og dom. Ved en tidligere lejlighed, i en synagoge i Nazaret, citerede Jesus en del af Esajas’ profeti (Esa 61:1, 2) og møntede den på sig selv, men beretningen siger ikke noget om at han oplæste ordene om “en dag med hævn fra vores Gud”. (Lu 4:16-21) Jesus forkyndte dog her om “hævnens dage”, da han forudsagde at Jerusalem ville blive omringet af hære. Guds hævn er blandt det der står skrevet i De Hebraiske Skrifter. Det samme græske ord der her er oversat “retfærdigheden sker fyldest” eller “hævnens”, findes i Septuaginta i 5Mo 32:35, Jer 46:10 (26:10, LXX) og Ho 9:7. I disse vers er det tilsvarende hebraiske udtryk gengivet med “hævnen”, “hævnens [dag]” eller “regnskabets [dage]”.
nationernes fastsatte tider: Eller “hedningernes tider”. Det græske ord kairos (her er flertalsformen oversat med “fastsatte tider”) kan referere til et bestemt tidspunkt, en fastsat tidsperiode eller “en tid” som er kendetegnet af bestemte ting eller begivenheder. (Mt 13:30; 21:34; Mr 11:13) Det bruges om “den fastsatte tid” for begyndelsen af Jesus’ tjeneste (Mr 1:15) eller den “fastsatte tid” for hans død (Mt 26:18, fdn.). Udtrykket kairos bruges også om fremtidige tidspunkter eller perioder i Guds ordning eller tidsplan, især i forbindelse med Kristus’ nærværelse og hans rige. (ApG 1:7; 3:19; 1Ts 5:1) I betragtning af hvordan ordet kairos bruges i bibelteksten, henviser udtrykket “nationernes fastsatte tider” åbenbart ikke til en ubestemt eller ubegrænset tidsperiode, men til en fastsat tidsperiode, en der har en begyndelse og afslutning. Ordet “nationernes” eller “hedningernes” er en oversættelse af flertalsformen af det græske ord ethnos, som i Bibelen særligt bruges om de ikkejødiske nationer.
den beboede jord: Det græske ord for “beboede jord” (oikoumene) henviser til jorden som menneskets bolig. – Lu 4:5; ApG 17:31; Ro 10:18; Åb 12:9; 16:14.
se: Se studienote til Mt 24:30.
Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.
i en sky: Se studienote til Mt 24:30.
lignelse: Eller “illustration”. – Se studienote til Mt 13:3.
Himlen og jorden vil forsvinde: Se studienote til Mt 24:35.
mine ord vil afgjort ikke forsvinde: Se studienote til Mt 24:35.
bestå: På Bibelens grundsprog bliver dette ord nogle gange brugt til at vise at en person eller gruppe har en godkendt stilling eller står i et godkendt forhold til en der har myndighed. (Sl 1:5; 5:5; Ord 22:29; Lu 1:19) For eksempel fortæller Åb 7:9, 15 at en stor skare “stod foran tronen og foran Lammet”, hvilket viser at den er godkendt af Gud og Jesus og har deres velvilje.
overnattede på det bjerg: I de sidste fire dage af sit liv på jorden, var Jesus travlt optaget i Jerusalem om dagen. Om aftenen forlod han og hans disciple byen for at overnatte i landsbyen Betania på den østlige skråning af Oliebjerget, uden tvivl hos Martha, Maria og Lazarus. – Mt 21:17; Mr 11:11.