Hyrden og hans får

Det var ikke let at være hyrde. Han var udsat for varme og kulde og havde søvnløse nætter. (1Mo 31:40; Lu 2:8) Han beskyttede hjorden mod rovdyr, som for eksempel løver, ulve, bjørne og også mod tyve. (1Mo 31:39; 1Sa 17:34-36; Esa 31:4; Am 3:12; Joh 10:10-12) Hyrden forhindrede at hjorden blev spredt (1Kg 22:17), ledte efter får der var blevet væk (Lu 15:4), bar svage og udmattede lam i sin favn (Esa 40:11) eller på sine skuldre og tog sig af de får der var syge, og som var kommet til skade (Eze 34:3, 4; Zak 11:16). Bibelen taler ofte om hyrder og deres arbejde i overført betydning. Jehova bliver for eksempel sammenlignet med en hyrde der viser kærlig omsorg for sine får, sit folk. (Sl 23:1-6; 80:1; Jer 31:10; Eze 34:11-16; 1Pe 2:25) Jesus bliver kaldt den “store hyrde” (He 13:20) og den “øverste hyrde”, og under hans ledelse er tilsynsmændene i den kristne menighed hyrder for Guds hjord, en opgave de udfører villigt, uselvisk og med iver. – 1Pe 5:2-4.