Podning af et oliventræ

På Bibelens tid var det almindeligt at pode træer. Normalt tog man et skud eller en kvist fra et træ der producerede god frugt, og fik det til at vokse på et andet træ for at forbedre kvaliteten af frugten på det. I sin illustration med oliventræet talte Paulus om podning. (Ro 11:17-24) Han sammenlignede salvede ikkejødiske kristne med grene fra et vildt oliventræ der blev podet på et ‘ædelt oliventræ’. (Ro 11:24) En romersk soldat og olivenavler fra det første århundrede ved navn Lucius Junius Moderatus Columella skrev adskillige bøger om landbrug og nævnte specifikt podning. Om stærke oliventræer der ikke bar frugt, skrev han: “Det vil være godt at bore et hul i dem med et gallisk vridbor og presse en frisk kvist eller gren fra et vildt oliventræ ned i hullet. Resultatet vil være at træerne, der så at sige er blevet ‘besvangret’ med frugtbart afkom, kommer til at bære mere frugt.” Paulus’ illustration var en vigtig påmindelse om at alle salvede kristne, uanset om de var jøder eller ikkejøder, skulle være forenede. (Ro 2:28, 29; 11:17, 18) Her vises nogle forskellige podningsteknikker der måske har været brugt i det første århundrede.

1. Der bores et hul på siden af grenen, og en kvist fra et andet træ indføres

2. Der skæres nogle snit i enden af en gren, og flere kviste sættes ind under barken og bindes fast

3. Der skæres et stykke bark af grenen, og det erstattes med et tilsvarende stykke bark med et skud