Jesus helbreder en kvinde
Den bange kvinde ser op på Jesus. Skælvende indrømmer hun at det var hende der rørte ved Jesus’ yderklædning for at blive helbredt for den sygdom hun havde lidt under i 12 år. Jesus fordømmer hende ikke, i stedet siger han venligt: “Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred.” (Lu 8:48) Jesus udfører dette mirakel mens han er på vej hen for at helbrede Jairus’ datter. (Lu 8:41, 42) Disse mirakler viser at Jesus har kraften til at helbrede alle former for sygdomme, og at der under hans styre ikke vil være nogen der siger: “Jeg er syg.” – Esa 33:24.
Bibelvers: