Bordet med skuebrød

I det første rum i telthelligdommen, kaldt Det Hellige, var der et bord af akacietræ overtrukket med guld. Skuebrødene, eller, som det bliver kaldt i De Kristne Græske Skrifter, “de brød der blev lagt frem”, blev lagt på det bord. (2Mo 25:30; He 9:2) Jehova gav på Sinajs Bjerg Moses et syn med detaljerede instruktioner om hvordan bordet skulle laves. (2Mo 25:9, 23-29; 4Mo 8:4) Det skulle være to alen langt, en alen bredt og halvanden alen højt. (Se Tillæg B14). Det hebraiske udtryk der er gengivet “skuebrød”, betyder bogstaveligt “ansigtsbrød”. Ordet for “ansigt” kan indeholde tanken om “nærværelse”. (Ord 17:18) Skuebrødene lå hele tiden foran Jehovas ansigt som et offer til ham. Hver sabbat skulle præsten lægge 12 nybagte brød på bordet. De blev lagt i to stabler med seks i hver. (3Mo 24:4-8) Paulus omtaler skuebrødene da han taler om den gamle pagt og telthelligdommen. Han sammenligner de her fysiske ting med det der er i himlen, som er af langt højere værdi. – He 8:5.