Når maven gør vrøvl

HVER dag klager millioner af mennesker over halsbrand eller for meget mavesyre. I Amerika betaler folk med „sur mave“ cirka 100 millioner dollars om året for syreneutraliserende og alkaliserende midler. Har De nu og da besvær med maven? Hvad gør De når maven gør vrøvl? Søger De hurtig lindring ved at tage en tablet, eller prøver De at bekæmpe årsagen?

Maven er yderst pålidelig og samarbejdsvillig hvis man behandler den rigtigt. Man vil sjældent få alvorlige vanskeligheder med den hvis man fører en lykkelig og fredelig tilværelse. Men er man anspændt og følelsesmæssigt ude af balance kan den blive en sur og besværlig ballademager.

En sund mave er ualmindelig hårdfør og sejlivet. Den indeholder en syre så stærk at en dråbe ville danne vabler på hånden. Den har også beskyttende stoffer så effektive at næsten intet, ikke engang syren, kan trænge igennem mavesækkens væg. Men følelser som frygt, bekymring, vrede eller konstant anspændthed kan forstyrre fordøjelsessystemet. Disse følelser kan bevirke at der udskilles for meget mavesaft, selv når maven er tom for mad. Dette kan virke stærkt irriterende på maven og den første del af tyndtarmen, der kaldes tolvfingertarmen. Hvis denne situation forværres ved at man spiser grove fødemidler uden at tygge maden grundigt, eller mad som er meget krydret eller meget varm, eller ved at man ryger eller drikker rigeligt af alkohol- eller koffeinholdige drikke, kan resultatet blive at man ikke alene får for meget mavesyre, men også mavesår.

Ikke alle maveonder er følelsesmæssigt betingede. Et virus eller en bakterie kan få maven til at sende sit indhold retur. Når et influenzavirus trænger ind i tarmvæggen får man måske diarré eller kaster op. Legemet prøver automatisk at komme af med det der er blevet inficeret.

Det er ikke altid mavens skyld at det gør ondt. For eksempel har mange fejlagtigt taget brystkrampe for at være fordøjelsesbesvær, eller coronartrombose for at være et voldsomt mavetilfælde. Blindtarmsbetændelse kan også fejlagtigt opfattes som mavepine. En syg lever, bugspytkirtel, galdeblære eller nyre kan udsende faresignaler ved at telegrafere smerte til maven. I disse tilfælde kan det være farligt at give maven skylden, for det er ikke den der er noget i vejen med.

De fleste af dem der i dag får „sure opstød“ søger hurtig lindring ved at tage et par syreneutraliserende tabletter. Lægerne siger som regel at nogle få tabletter af denne slags sikkert ikke vil gøre større skade. Men næsten alle læger undgår nu tvekulsurt natron (natriumbikarbonat). I bladet Time for 28. august 1964 står der:

„Tvekulsurt natron er på én gang det almindeligste, det billigste, det mest misbrugte og det farligste syreneutraliserende middel. Hos normale mennesker vil en halv teskefuld i et halvt glas vand nu og da sikkert ikke gøre skade. Men en teskefuld bikarbonat i et halvt glas vand er nok til at neutralisere et meget syreholdigt maveindhold, og der vil blive noget bikarbonat tilovers. Det tiloversblevne kan være farligt, især hvis man har en nyrelidelse, måske uden at vide det. Det overskydende bikarbonat optages i blodstrømmen gennem tyndtarmens væg og fremkalder forhøjet alkalitet i blodet. Det er nyrernes opgave at fjerne dette overskud, men sygdomsramte nyrer kan måske ikke klare det, og der vil opstå fare for dødbringende alkalose.“

Lægerne ordinerer stadig syreneutraliserende midler, men som regel midler der ikke optages i blodet. Et almindeligt anvendt middel er magnesiamælk.

Når maven har tendens til at gøre vrøvl nøjes nogle med at spise enkel mad og lette måltider i stedet for mange forskellige slags fødemidler og kalorierige desserter. De øser kun lidt op på tallerkenen og tager kun én gang. Andre undgår syreholdige fødemidler eller sure citrusfrugter, og dette synes at hjælpe dem. Atter andre bruger fløde i kaffen i stedet for at drikke den sort, idet sort kaffe stimulerer en tom mave til at producere mere syre som irriterer. Fløden vil virke som en stødpude. Mange læger mener at det der bedst neutraliserer et overskud af mavesyre, er mad. Små måltider hver tredje time siges at være bedst.

Her i Europa bruges også forskellige slags urtebittere. Og i fortiden gav apostelen Paulus dette råd til Timoteus: „Brug lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder.“ — 1 Tim. 5:23.

Undertiden kan man undgå at få „sur mave“ hvis man slapper af før man spiser. Ja mavens surhedsgrad vil ofte blive bedre hvis patienten spiser langsomt, drikker med måde og undgår stress og anspændthed ved spisetid. Dr. Richard Doll, en engelsk læge og statistiker, har sagt at mavesårspatienter kan opnå en vis lindring hvis de har fred i sindet, får den fornødne hvile og lader være med at ryge. I Science Digest for april 1965 står der noget lignende: „Alene det at man får klaret personlige problemer i hjemmet eller på arbejdspladsen kan bevirke at et svært mavesår helbredes.“

Hvor fornuftigt at de bibelske principper tilskynder de kristne til at aflægge sindstilstande som vrede og hidsighed og i stedet opmuntrer dem til at vise kærlighed, medfølelse, venlighed, ydmyghed og mildhed, egenskaber som virker helbredende på legemet! Hvor godt at det inspirerede ord byder at vi ikke skal være bekymrede for noget, men ’altid glæde os i Herren’, være mådeholdne og fornuftige i vore vaner, og ’lade vore ønsker komme frem for Gud idet vi beder og bønfalder under taksigelse, så Guds fred kan vogte os’! — Fil. 4:4-7.

Det vil gavne legemet at man lever efter disse høje principper og følger disse gode bibelske råd.