Kirkerne og kønsmoralen

DEN 1. juni 1970 rapporterede New York Times at veneriske sygdomme, en af følgerne af kønslig umoralitet, er blevet „nationens mest almindelige smitsomme sygdomme bortset fra almindelig forkølelse“. I særdeleshed er der et stigende antal unge der smittes. Mange oprigtige mennesker vil måske synes at kirkerne, med deres lære om moral, skulle kunne være et beskyttende bolværk for deres medlemmer. Men er de det?

Præsten Norman Vincent Peale indrømmer: „Den protestantiske kirke har vist en stigende usikkerhed hvad angår seksualmoral, en tendens til at antage en eftergivende eller relativistisk holdning.“

I De forenede Stater blev hele nationens opmærksomhed for nylig henledt på denne holdning. Parade, et tillæg der bringes i treoghalvfems aviser, indeholdt i udgaven for 17. maj 1970 hovedartiklen „Religiøst stormcenter: Ny seksuallov“. Der stod:

„Den forenede presbyterianske Kirkes foreslåede nye seksuallov — så liberal at den praktisk talt udelukker synd som en hovedfaktor i seksuelle forbindelser — sender allerede chok-bølger af modstridende meninger gennem De forenede Staters religiøse kredse. . . .

Rapporten som har titlen ’Seksualitet og det menneskelige fællesskab’ og som er affattet af en gruppe eksperter på forskellige områder, forkaster alle absolutter med hensyn til menneskelig seksualitet.

Blandt de betydningsfulde seksuallove der bliver støttet af de presbyterianske eksperter er:

Fjernelse af alle forbehold over for ugifte voksne som ønsker at leve sammen. . . .

Fjernelse af ethvert stigma som får homoseksuelle til at føle at de er i uløselig konflikt med det kristne fællesskab.“

Parade bemærkede også:

„Om hor, for eksempel, hidtil absolut utilladeligt i kirkens øjne, siger eksperternes rapport: ’Vi erkender at der kan være særlige omstændigheder hvor forbindelser uden for ægteskabet ikke behøver at være i strid med en trofast omsorg og interesse for ægtefællens trivsel.’“

Selv om Den forenede presbyterianske Kirkes årsforsamling i Chicago ikke godkendte rapporten, stemte den med 485 stemmer mod 250 på at „modtage“ rapporten så menighederne kunne studere den. For mange lyder deres handling uskyldig nok. Men hvor er de drevet langt bort fra Jesu Kristi lære når de passivt indvilliger i at man skal studere et forslag om at godkende utugt, hor og homoseksualitet!

Det Den forenede presbyterianske Kirke har gjort er ikke den første handling af sin art. I 1966 vedtog det britiske kirkeråd: „Rådet modtager rapporten Sex and Morality, som har meget af værdi at bidrage med til den nuværende diskussion om moralske spørgsmål blandt både kristne og ikke-kristne.“

Hvad siger så denne rapport? „Vi bør lade de enkelte parter være frie til selv at bestemme om et personligt forhold har nået den intimitet og ømhed som seksuel omgang er det passende udtryk for, enten man har ægteskab i tanke eller ej.“ — Side 28.

Og hvad betyder det? Hvis en ung pige får en sådan vejledning vil hun let få den tanke at dersom hun har seksuel omgang med en ven bør hendes forældre ikke kritisere det, og ægtefolk vil kunne ræsonnere som så, at hvis de beslutter at have seksuel omgang med en anden bør deres ægtefælle ikke beklage sig. Kan De tilslutte Dem et sådant syn?

I 1963 blev en rapport med titlen „Til formulering af kvækeres syn på sex“ afsluttet. Skønt den ikke blev godkendt som det officielle synspunkt, hjalp Vennernes Samfund (kvækerne) med at finansiere udgivelsen af rapporten idet de følte at det ville være godt.

Denne rapport latterliggør Bibelens forbud mod homoseksualitet og siger: „Man bør ikke beklage ’homoseksualitet’ mere end kejthåndethed.“ „En handling som udtrykker sand hengivenhed mellem to mennesker og bringer dem begge glæde, synes vi ikke er syndig alene af den grund at den er homoseksuel.“ (Reviderede udgave 1964, siderne 26, 32, 33, 41) Er det den form for religiøs undervisning De gerne vil have at Deres søn skal modtage?

Skønt sådanne filosofier ’modtages’ og betragtes som værdige til overvejelse af et stigende antal religiøse organisationer, så repræsenterer disses handlemåde dog ikke Bibelen. Den siger med klare ord:

„Fly utugt!“ (1 Kor. 6:18) „Utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme.“ (Hebr. 13:4) „Hverken utugtige . . . eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den . . . skal arve Guds rige.“ — 1 Kor. 6:9, 10.

Det må altså erkendes at kristenhedens kirker, mens de hævder at bruge Bibelen, i virkeligheden ikke repræsenterer den. At de med fuldt overlæg forkaster selve Bibelen ses tydeligt af religiøse lederes egne udtalelser.

Over Radio WQXR i New York, om aftenen den 6. april 1970, fremsatte stedfortræderen for biskoppen i det episkopale stift i New York for eksempel følgende synspunkter som var godkendt af kirken:

„Hor, utugt, homoseksuelle handlinger og visse seksuelle afvigelser vil måske krænke jødisk-kristne normer for moralsk adfærd, men når det kun drejer sig om voksne og der ikke er tale om tvang, og når sådanne handlinger foregår privat, bør de ikke betragtes som forbrydelser. Men det bliver de i mange tilfælde, og disse love burde annulleres.“

De „jødisk-kristne normer for moralsk adfærd“ som han forkaster, er dem vi finder i Bibelen. På lignende måde bemærker rapporten Sex and Morality som er modtaget af det britiske kirkeråd:

„Den intelligente kristne opfattelse betragter ikke længere Bibelen, end ikke Det nye Testamente, som en lærebog hvorfra man kan uddrage autoritative kendelser der automatisk afgør nutidige problemer.“ — Side 19.

Og da D. W. Ferm, dekan ved kirken på Mount Holyoke College skrev i det fremtrædende protestantiske tidsskrift The Christian Century, gik han så vidt som til at sige at Bibelens forbud mod seksuelle forbindelser før ægteskabet er „forkert og umoralsk“. — 14. januar 1970, siderne 47 og 48.

Er De chokeret? Hvis De er medlem af en kirke, hvilket syn har Deres egen præst så på disse ting? Det ville være umagen værd at spørge ham om det.

De ovenfor nævnte synspunkter er ikke blot isolerede tilfælde, og de er heller ikke alle af nyere dato. Den oplæring disse præster fik da de gik på teologiske skoler lagde grunden til denne tendens. Da den presbyterianske rapport blev udgivet sagde teologen Roger Shinn fra Union Theological Seminary i New York, i stedet for at udtrykke misbilligelse, således: „Rapporten er, med hensyn til hor, i overensstemmelse med de tanker som har udviklet sig på dette område.“

Men hvad er frugterne af disse „tanker som har udviklet sig“? Veneriske sygdomme har nået ’epidemiske proportioner’ rapporterer aviserne. Svangerskabsafbrydelser bliver stadig almindeligere. Foruden de der foretages „legalt“, foretages der i De forenede Stater omkring en million illegale svangerskabsafbrydelser om året. Og præster der nedvurderer Bibelens morallov har en stor del af skylden for den stadig forværrede situation.

Derfor må den der for sig selv og sin familie ønsker den beskyttelse som Bibelens høje moralske standard yder, søge vejledning et andet sted end hos disse kirker.