Aflagde vidnesbyrd ved at være lydige mod Gud
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I BRASILIEN
HVOR alvorligt ser vi på lydighed mod Gud? Sætter vi trofasthed mod Guds lov højere end vor personlige sikkerhed eller måske selve livet? I dag bliver der en større og større tilbøjelighed til at betragte Guds lov som mindre værd, og til at betragte dem der sætter lydighed mod Gud over alt andet, som fanatikere.
Den lov Jehova Gud har givet kristne forbyder dem for eksempel at indtage blod. Den siger: „[Afhold] jer fra . . . blod.“ (Ap. G. 15:29) Dette bud til de kristne er en gentagelse af den lov som Jehova Gud mange år før havde givet sit folk: „I må ikke nyde blodet af noget som helst kød.“ (3 Mos. 17:14) Engang imellem sker det at et bestemt tilfælde hvor en kristen viser lydighed mod Guds lov angående blodet, får meget stor offentlig omtale. Dette skete for nylig i Brasilien.
Rosemberg Cabral de Nascimento, en fire år gammel søn af kristne Jehovas vidner, blev indlagt på Children’s First-Aid Hospital i Fortaleza, Ceará. Han led af purpura hæmorrhagica, en sygdom der viser sig ved blødninger i huden, årsagerne er ukendte. Antallet af blodplader var helt nede på 20.000 pr. kubikmillimeter, mens det normale gennemsnit er 250.000.
Derfor beordrede den vagthavende læge en øjeblikkelig blodtransfusion. Da barnets forældre gjorde indsigelser mod denne behandling, idet de henviste til Guds forbud mod at indtage blod, sagde lægen at de var fanatiske. Han truede med at offentliggøre sagen ved at telefonere til en førende avis i byen, O Povo (Folket).
Og snart så man denne nyhed alle vegne: ’En dreng er ved at dø på hospitalet fordi hans far vil adlyde Gud og Bibelen.’ Snart var det i folkemunde. Overskrifterne stod at læse i aviser i hele Brasilien, og sagen kom frem i radio og fjernsyn.
Det skete dog tit at Jehovas vidners tro blev groft fordrejet. Man sagde for eksempel at vidnerne ikke spiste kød, og at de ikke ville modtage blod fordi de ikke ville være to sjæle i deres legeme. For at få sandheden frem gik en gruppe tilsynsmænd af Jehovas vidner til avisen O Povo. Resultatet blev en udmærket forsideartikel i avisen den 22. august 1969.
På hospitalet søgte samtlige medlemmer af lægestaben at øve pres på forældrene for at få dem til at tillade en blodtransfusion for at ’redde’ deres barn. Faderen forklarede det bibelske syn på brugen af blod, og bad om at en anden behandlingsmetode måtte blive forsøgt for at redde barnet.
Presset fortsatte og blev stadig større. En dommer ved byens børnedomstol, der især tager sig af beskyttelse af børn, ville efter sigende underskrive en retskendelse som tillod blodtransfusionen. Vidnerne var imidlertid klar til at kæmpe juridisk mod dette indgreb i deres forfatningsmæssige rettigheder.
Så begyndte sagen at tage en anden drejning. Avisen Tribuna do Ceará bragte et meget sandfærdigt interview. Den citerede dr. Arthur Kelly fra den canadiske lægeforening: „Ingen læge kan være helt sikker på at et menneske vil dø hvis det ikke får en transfusion eller at det vil leve hvis det får den.“
Og i mellemtiden var lille Rosemberg i bedring. Omsider, efter atten dage, kunne han vende hjem fra hospitalet. Repræsentanter fra avisen O Povo kørte drengen hjem i deres stationcar. Mange hospitalsansatte og folk i nærheden holdt op med deres arbejde for at se ham tage af sted. Han fik en hjertelig velkomst hjemme i sit eget nabolag.
Flere mennesker viste at de havde det rette hjertelag. En af sygeplejerskerne bad vidnerne om at læse Bibelen sammen med hende, idet hun sagde: „Det er længe siden jeg begyndte at lede efter et trossamfund hvis medlemmer var modige og ikke bange for at dø for deres tro.“ Siden den tid har hun været til flere af Jehovas vidners møder og overværet et zonestævne.
En anden sagde: „Dette er det eneste trossamfund hvis medlemmer tager deres tro alvorligt.“ Og andre, som har været i gang med at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner, har udtrykt ønske om hurtigt at tage standpunkt for Jehova Gud. Der er i sandhed blevet aflagt et godt vidnesbyrd fordi disse forældre var lydige mod Guds lov.