„Dit ord er sandhed“

Bør de levende søge kontakt med de døde?

„MÆRKELIGT nok lader det til at det moderne menneske i rumtidsalderen stadig fascineres af psykiske fænomeners formodede virkelighed.“ Sådan begyndte det amerikanske tidsskrift Time en artikel der handlede om at de levende taler med de døde.

Lærde mænd bliver stadig fængslet af spørgsmålet om der er et liv efter døden. Den nu afdøde James Pike, som var sagfører før han blev præst og senere biskop i den episkopale kirke, påstod at han havde været i forbindelse med sin søn, der havde begået selvmord. Den anglikanske biskop Stockwood påstår at han har været i forbindelse med de døde fem gange.

Et verdenskendt tilfælde af denne art er Rosemary Brown som påstår at mange af fortidens store komponister har vist sig for hende og hjulpet hende til at komponere. De fleste der hører om hende er skeptiske, men andre er imponerede. Til de sidstnævnte hører den engelske komponist Richard R. Bennett; han siger: „Hvis det er svindel, er det glimrende lavet, og der må ligge mange års undervisning bag. Noget af hendes musik er skrækkeligt, men andet er pragtfuldt. Jeg kunne ikke have efterlignet Beethoven i den grad.“ — Time, 6. juli 1970.

Det er et tilfælde som ikke uden videre kan affejes. Rosemary Brown har ikke fået ret megen musikundervisning og hendes musikalske evner synes at være begrænsede. Det har vist sig at hun ikke formår at nedskrive selv lette melodier når de bliver spillet for hende; alligevel har hun nedskrevet musik der kaldes „pragtfuld“, ved at — som hun påstår — nogle af fortidens musikalske genier har „besøgt“ hende. Når hun bliver interviewet afvæbner hun journalisterne med sin beskedenhed og øjensynlige ærlighed. Hun påstår at hun i henved fem år har haft besøg af musikalske genier som Bach, Beethoven, Liszt og Schubert. Hvordan kan dette og andre tilsyneladende psykiske fænomener forklares?

Bibelen behandler netop dette problem: „Og siger de til eder: ’Søg genfærdene og ånderne, som hvisker og mumler!’ — skal et folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende?“ — Es. 8:19.

Hvorfor bør de levende ikke søge at få de døde i tale? En af grundene er at de døde er døde, de eksisterer ikke mere. I Prædikerens bog i Bibelen læser vi (9:4, 5): „Kun for den, der hører til de levendes flok, er der håb; thi levende hund er bedre faren end død løve. Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente; thi mindet om dem slettes ud.“ Samme inspirerede skribent siger videre: „Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.“ — Præd. 9:10.

Dette er hvad Bibelen lærer. Det er derfor den ofte taler om døden som om den var en søvn. Et menneske der sover er uden bevidsthed indtil det vågner. Man kan også anføre at Jesus Kristus lovede at alle som sover i mindegravene vil blive vækket ved at få en opstandelse fra de døde. Så det er nytteløst at prøve at komme i forbindelse med dem nu. — Joh. 5:28, 29; 11:1-44; jævnfør Første Tessalonikerbrev 4:13.

Men der er en vægtigere grund til at vi ikke bør søge at komme i forbindelse med de døde. Denne grund forklarer samtidig de psykiske fænomener som har fået visse førende videnskabsmænd i England og andre lande, samt nogle anglikanske biskopper og folk som Rosemary Brown til at tro på et liv efter døden. Hvad kan det være? Jo, når man prøver at komme i forbindelse med de døde, kommer man i forbindelse med onde dæmoner.

Bibelen viser at der ikke kun findes gode, men også onde engle. Satan Djævelen er den øverste af disse. Han er menneskehedens store bedrager, og Skaberens, Jehova Guds, bitre fjende. Dette fremgår især af beretningen om at Eva blev bedraget, og om at Jesus blev fristet af Djævelen. — 1 Mos. 3:1-19; Matt. 4:1-11.

De engle der samarbejder med Satan Djævelen viste først klart deres standpunkt på Noas tid. Bibelen fortæller at disse engle engang var retfærdige; de forlod imidlertid deres plads i himmelen, hvor de levede som ånder, og iførte sig menneskeskikkelse så de derved kunne leve sammen med jordiske kvinder. Vandfloden hindrede dem i at fortsætte denne livsform, men den satte ikke en stopper for deres eksistens. — 1 Mos. 6:14; 7:21.

Hvor og hvordan lever de nu? Det fortæller apostelen Peter os; han forklarer hvordan tilstandene var på Noas tid og siger: „Thi Gud skånede ikke de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem bevogte i mørkets huler indtil dommen.“ — 2 Pet. 2:4.

Dette forklarer samtidig beretningerne om de besatte mennesker Jesus mødte da han gik på jorden. Beretningerne viser at de kendte ham; ved en lejlighed sagde de således: „Lad os i fred, Jesus fra Nazaret! Er du kommen for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds Hellige.“ (Mark. 1:24) Da disse ånder er intelligensvæsener er det let for dem at efterligne en afdød og således bedrage folk. Vi har et bibelsk eksempel på dette: spåkvinden i En-Dor der foregav at kunne fremmane den døde Samuel. — 1 Sam. 28:7-25.

Dette forklarer hvorfor, som Time bemærker, „de ånder som medierne fremmaner desværre altid nægter at besvare netop de spørgsmål der kunne bevise deres eksistens“. Det forklarer også hvordan Rosemary Brown, der praktisk talt er blottet for musikalsk talent, kan skrive musik som nogle kalder „pragtfuld“ selv om den ikke er af samme kvalitet som den de store mestre skrev, og det forklarer hvorfor hun ikke kan løse de gåder de efterlod sig.

Det er altså ikke alene nytteløst at komme i kontakt med de døde, men det har vist sig at det er Guds værste fjender der efterligner de døde; ingen der elsker Gud og retfærdighed vil derfor have noget med dem at gøre. Det har endvidere vist sig at de der eksperimenterer med spiritisme ofte ender som nervevrag, pådrager sig sindslidelser eller er lige ved begå mord eller selvmord. Sådanne kendsgerninger giver os endnu stærkere grund til ikke at søge kontakt med de døde.

Skulle vi søge at komme i forbindelse med de døde når vi ved at de døde virkelig er døde, og når vi ved at de der prøver det, i virkeligheden kommer i kontakt med onde åndeskabninger der kan tilføje dem alvorlig skade? Afgjort ikke!