Ønske om bibelkolportage i Norge

● I det norske religiøse tidsskrift Fast Grunn, nr. 7, 1970, udtrykkes ønske om at kolportører eller bibelbude vil medvirke til fremme af „den kristelige folkeoplysning“ i Norge ved at gå fra dør til dør i hele landet. Det fremhæves at en sådan virksomhed vil have rod i en gammel tradition i norsk kirkeliv. „I 1868 begyndte ’Den norske Lutherstiftelse’ sin virksomhed. Stiftelsens formål var bl. a. ’på den lutherske kirkes bekendelses grundvold at fremme kristelig oplysning og kristeligt liv i vort land ved at udbrede skrifter, udsende kolportører eller bibelbude’.“

Frem til 1891 havde 200 bibelbude været i Lutherstiftelsens tjeneste. Om arten af deres arbejde siges der: „Bibelbudenes opgave var at drage omkring i landet og sprede blade, traktater, småskrifter og bøger — samtidig med at de skulle forsøge at komme i sjælesørgerisk samtale med den enkelte. Bibelbudene var ikke udsendt som forkyndere, selv om nogle også holdt opbyggelsesmøder. De skulle ikke erstatte lægprædikanterne eller emissærerne. Det var kolportagen, husbesøgene og samtalen som var det centrale i bibelbudenes virksomhed.“

Om det nuværende behov siger Fast Grunn: „I dag har vi flere store kristne forlag. Der sælges kristen litteratur i alle boghandeler. Kristen studielitteratur finder vej til mange grupper. Men i hvilken grad magter vi at sprede kristen litteratur til den store gruppe af folket som sjældent har kontakt med kirke eller bedehus? Vi savner bibelbudene. Vi savner litteraturevangelister som går fra dør til dør med kristne skrifter og som samtidig ønsker at samtale med den enkelte om Gud.“

I en skitse til udførelsen af et sådant arbejde nævner bladet interessant nok også at „udgifter til rejse, kost og logi bør kunne dækkes af litteratursalget“.