Hvad sker der på landevejene?
NÅR tiden for sommerferien indtræffer ser man folk fra den nordlige del af Tyskland haste ud ad motorvejene mod feriemålene sydpå. Den 31. juli sidste år resulterede det i Tysklands hidtil største trafikprop. Trafikanter på vej til München kørte kofanger mod kofanger i en kø på over 160 kilometer! Denne ene dag blev 50 mennesker dræbt og 180 alvorligt kvæstet på de tyske motorveje.
I 1970 blev mere end 19.000 dræbt og en halv million kvæstet på de tyske veje. I Japan nærmer det årlige antal trafikdræbte sig 20.000, og en million kommer til skade! I Frankrig blev mere end 15.000 dræbt ved automobilulykker i 1970. Samme år omkom 55.200 i De forenede Stater, og over 5 millioner kom til skade, hvoraf 170.000 blev invalider for livstid.
Således bliver hvert år mere end 100.000 mennesker dræbt og over seks og en halv million kvæstet på hovedvejene alene i disse fire lande! Her i Danmark omkommer der omtrent 1200 mennesker i trafikken hvert år, og 26.000 kommer til skade.
Sådanne tal er overvældende, næsten for store til at fatte. Det betyder at der hvert femte minut er en der bliver dræbt ved en trafikulykke, og hvert femte sekund en der bliver kvæstet — blot i de fire førstnævnte lande. Hvis de døde blev lagt i forlængelse af hinanden ville rækken være 185 kilometer lang! Og de tilskadekomne ville udgøre en række på 11.200 kilometer — mere end en fjerdedel af vejen rundt om jorden!
Antallet af færdselsdrab overgår ofte langt tabene på slagmarken. Under den anden verdenskrig mistede U.S.A. 291.557 i kamp. Men fra 1965 til 1970 blev omkring 320.000 amerikanere dræbt ved trafikulykker — omtrent 30.000 flere dræbte på landevejene end i den værste krig i menneskehedens historie! Hvert år bliver der dræbt flere amerikanere på landevejene end der er blevet dræbt i kamp i ti års krig i Vietnam.
Landevejstrafikken bringer også menneskeliv i fare på en anden måde, nemlig ved at frembringe enorme mængder af luftforurening. Hvert år udspyr motorkøretøjer omtrent 25 millioner tons usynlig kulilte i luften i kun ti byområder i De forenede Stater. Det gør folk syge og slår dem langsomt ihjel. Dr. H. Richard Weinerman, professor i medicin og folkesundhed, har omtalt bilen som „folkesundhedens fjende nr. 1“.
Nogle udtaler sig endda endnu mere direkte om bilen som en trussel mod mennesket. „Jeg skrev engang at opfindelsen af automobilen var en af de største ulykker der endnu er overgået mennesket,“ sagde den engelske økonom Ezra J. Mishan for nylig, men tilføjede: „Jeg har haft tid til at tænke over denne udtalelse og har revideret min opfattelse derhen at automobilen er den største ulykke der er overgået menneskeheden.“
Ikke desto mindre anses bilen af mange for at være det bedste af alle transportmidler. Vor tids livsform og samfund er faktisk sådan opbygget omkring den at der nogle steder ikke findes noget fyldestgørende alternativt transportmiddel. Således har mennesket bragt sig selv i en situation hvorfra det er næsten umuligt at komme ud. Skønt atmosfæren og menneskets helbred er ved at blive ødelagt af forurening, foretrækker man at beholde bilen, fordi den er så bekvem.
Der bliver stadig sat mere ind på bilkørsel hvert år. I 1940 brugte De forenede Stater mindre end 12,6 milliarder kroner på vejbyggeri, men ved udgangen af 1960erne blev der brugt mere end 77 milliarder kroner om året. Og hvad med fremtiden?
Medlemmer af U.S.A.s vejudvalg ønsker at de årlige bevillinger næsten skal fordobles. I 1970 foreslog det et vejprogram der ville koste 2240 milliarder kroner! Dette program ville betyde 85.000 kilometer nye hovedveje, forbedre allerede eksisterende veje og erstatte tusinder af broer. Ligeledes ville omkring 200 milliarder kroner af de foreslåede midler blive brugt til færdiggørelse af et hovedvejssystem mellem staterne med en længde af 68.000 kilometer.
Dette hovedvejssystem vil med tiden forbinde de fleste større byer og gøre det muligt at køre hurtigt fra kyst til kyst og fra grænse til grænse uden et eneste trafiklys. Da det blev påbegyndt i 1956 blev det kaldt det største offentlige projekt i historien. Omkostningerne var anslået til omkring 200 milliarder kroner, og det skulle være færdigt i 1971. Imidlertid er arbejdet nu kun omkring 75 procent færdigt, og det er blevet beregnet at udgifterne til sidst vil ligge på omkring 500 milliarder kroner.
Det er næsten ufatteligt som der bygges veje. Tyskerne dannede forbilledet for moderne motorveje da de i 1929 begyndte bygningen af autobahn’erne. Da den anden verdenskrig brød ud havde de færdiggjort 2000 kilometer motorveje, der dækkede landet som et net. I dag i De forenede Stater alene bliver der hvert år brolagt et område der er næsten lige så stort som Fyn! Men hvor klogt er det? Har man alvorligt overvejet hvilken indflydelse det har på de processer der renser jordens luft ved hjælp af plantevæksten?
Skønt det ikke er umiddelbart synligt, har man dog haft held til at gøre trafikken noget sikrere. I De forenede Stater ville tallet på dødsofrene være næsten tre gange så stort som det er nu, dersom ulykkesprocenten var den samme pr. kørt kilometer som i 1934. Tallet på trafikdræbte faldt faktisk med mere end ét tusind på et år — fra 56.400 i 1969 til 55.200 i 1970. Hvorfor?
Tilsyneladende er der flere faktorer der gør sig gældende. Sikrere bilkonstruktioner er en af dem — styrestammer der knækker ved sammenstød, vindspejle der smuldrer i stedet for at splintres, samt sikkerhedsseler, der har været monteret i alle nye biler siden 1968. Ligeledes har man forbedret hovedvejskonstruktionerne, blandt andet med rillede afsnit til at ryste søvnige bilister vågne. Disse fremskridt er prisværdige. Men er det hele løsningen?
Nej; det der skal til er langtrækkende ændringer i hele menneskehedens indstilling til livet og til næsten. De kan forbedre forholdene for Dem selv og andre ved at være yderst hensynsfuld når De sidder bag rattet. Men hvad angår ødelæggelsen af jorden og tabene af menneskeliv på grund af det der sker på hovedvejene, kan kun Guds nye orden råde bod på dette.