Bibelens gode indflydelse på unge

UNGE er ofte skuffede over det fordærv og det hykleri de ser blandt voksne, for eksempel blandt medlemmer af kristenhedens kirker. Dette har ført til en almindelig mangel på respekt for myndighed og et sammenbrud af familieforholdet. Skønt forældrene måske ikke selv sætter et dårligt eksempel, har mange af dem været ude af stand til at hjælpe deres børn med at undgå tendensen til oprør. Deres kirke har ikke givet dem den nødvendige bibelske vejledning i at oplære deres børn.

En skolelærer i El Salvador havde haft en sådan erfaring. Hun havde været separeret fra sin mand i adskillige år og prøvede at opdrage tre drenge på henholdsvis femten, sytten og tyve år. Mens den yngste stadig var lydig og respektfuld, viste den ældste ikke sin moder noget hensyn og kom sammen med dårlige kammerater. Han plejede at komme sent hjem om natten, sove en smule, og så tage af sted tidligt om morgenen, uden nogen sinde at tale til sin moder. Når han fik et raserianfald kunne han ødelægge noget af husgerådet. Den syttenårige dreng havde også en dårlig omgangskreds.

Efter en sygdomsperiode bad denne kvinde et af Jehovas vidner om at aflægge hende et besøg. Hun fortalte så forkynderen: ’Ser De, da jeg var syg var mine ældste drenge slet ikke interesserede. De talte ikke til mig; de spurgte ikke til mit helbred. Hvad har min katolske tro gjort for mig? Ikke det mindste. Vi er åndeligt talt gået fallit som familie betragtet. Kan De hjælpe mig? I er de eneste der nogen sinde er kommet til min dør for at tale om Bibelen.’

Hendes gæst svarede: „Ja, i det mindste kunne jeg begynde et bibelstudium med Dem og Deres yngste søn. Vi ville så være nødt til at vente og se hvordan vi kunne hjælpe de to andre drenge.“

Et bibelstudium blev straks påbegyndt, og kvinden begyndte snart at overvære Jehovas vidners møder i rigssalen. Den yngste søn gjorde ligeledes gode fremskridt.

En dag mens denne kvinde sad ved siden af forkynderen i rigssalen, så hun sig tilbage. Idet hun greb forkynderens arm udbrød hun: „Se, se hvem der er her!“

Da forkynderen vendte sig om, så hun en ung mand bagest i rigssalen.

Hvem var han? Lærerindens ældste søn. Han var begyndt at deltage i et bibelstudium der blev holdt med hans veninde.

Forholdet mellem moder og søn var stadig spændt, og de talte ikke til hinanden. Som følge af sit studium af Bibelen begyndte den unge mand imidlertid at forandre sig. Den frustration der havde fået ham til at være respektløs og voldsom begyndte at fortage sig. Da han forstod at han ifølge Guds bud skulle ære sin moder, blev han meget hensynsfuld over for hende. Med tiden blev bruddet fuldstændig helet, og moder og søn kom til at stå hinanden meget nær.

Med hensyn til den næstældste søn, viste unge mandlige medlemmer af Jehovas vidners menighed ham virkelig interesse, og dette førte til at han gik ind på at studere Bibelen. Han er nu også et godt eksempel på kristen opførsel.

Hvad er det ved Jehovas kristne vidner der har givet unge som disse og andre forståelse af nødvendigheden af at anvende Bibelen i deres liv? En ung mand fra staten Wisconsin fortæller hvad der gjorde størst indtryk på ham ved hans første besøg i en rigssal:

„Det var helt anderledes end gudstjenesten i min gamle kirke. Det så ikke ud til at folk blot kom i kirken for at ’slå tiden ihjel’, men de deltog virkelig aktivt i at tilbede Gud. Der var også forskellige talere, ikke blot én, og de lød alle sammen til at være kvalificerede til at forkynde. En anden stor forskel i forhold til min gamle kirke var at der ikke blev optaget kollekt; man lagde vægt på tilbedelsen, ikke på penge. Og endelig: det var virkelig venlige mennesker.“

Kristendom efterlevet i praksis har således været en stærk drivkraft til at få unge til at leve i harmoni med Bibelen. Hvorfor ikke besøge den nærmeste rigssal og selv se hvordan Bibelen har haft en gavnlig indflydelse på unge?