Ved dagens begyndelse

DE FIRE LØRDAGE i januar var det Jehovas Vidner der havde udarbejdet indslagene i programmet „Ved dagens begyndelse“. Her følger den anden af de fire udsendelser:

FORKYNDEREN: Goddag.

DEN BESØGTE: Goddag, kom indenfor. — Værsgo at sidde ned. Nå, så er Jehovas vidner igen i distriktet. Hvad var det nu vi skulle tale om i dag?

FORKYNDEREN: Som jeg lovede sidst, skal vi i dag tale om at forstå Bibelen.

DEN BESØGTE: Jeg har før i tiden opgivet at læse Bibelen fordi der var meget jeg ikke forstod.

FORKYNDEREN: Ja, det skal indrømmes at der er steder i Bibelen som er gådefulde.

DEN BESØGTE: En af mine kolleger siger forresten når vi drøfter disse emner: Du skal ikke prøve at forstå Bibelen. Du skal bare tro.

FORKYNDEREN: Nåh, der er nu ikke forkert at søge efter at forstå meningen med Bibelens ord. Se for eksempel hvad Ordsprogenes bog 2:3-5 siger om dette: „Kalder du på forstanden og løfter din røst efter indsigt, søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du HERRENS frygt og vinder dig kundskab om Gud.“

DEN BESØGTE: Jeg må lige spørge: Hvad betyder det dér „da nemmer du HERRENS frygt“?

FORKYNDEREN: Nemmer betyder „tilegner sig“, „lærer“. Vi læste altså at den der søger indsigt, lærer gudsfrygt, lærer at tro på Gud.

DEN BESØGTE: Hvorfor er HERREN med bar store bogstaver?

FORKYNDEREN: Ordforklaringen, som findes mellem Det gamle og Det nye testamente i den autoriserede oversættelse, forklarer at det er gjort sådan hver gang der på hebraisk står Jhvh. Disse fire konsonanter betegner Guds personlige egennavn.

DEN BESØGTE: Ja, jeg spørger vist for meget

FORKYNDEREN: Nej, du er inde på det rigtige. For at forstå må man stille spørgsmål. Og nogle af svarene kan man få i bibelhåndbøger og i fodnoter i Bibelen og i forklarende tekster til Bibelen. Lad mig nu vise dig et sted hvor Jesus selv anbefaler at man søger at forstå. I lignelsen om de forskellige slags mennesker der hører budskabet fra Guds ord, siger han om „sæden, som blev sået i god jord“ . . . ja, du kan selv læse det her i Mattæus 13:23a:

DEN BESØGTE: Ja — „Men sæden, som blev sået i god jord, det er ham, der hører ordet og forstår det, og som så bærer frugt, hundrede, tresindstyve eller tredive fold.“ — Man er altså en „god jord“ hvis man hører ordet og forstår det?

FORKYNDEREN: Rigtigt. Men læg også mærke til det næste: „og . . . bærer frugt“, det vil sige handler derefter. Det hjælper i øvrigt på forståelsen når man prøver at handle efter det man læser eller hører. Det er ligesom med en almindelig brugsanvisning. Det er mange gange først når man prøver at følge den, at man begynder at forstå den.

DEN BESØGTE: Ja, det er faktisk rigtigt.

FORKYNDEREN: Nu er der jo mange ting i Bibelen man uden videre forstår, og dem kan man så begynde at rette sig efter.

DEN BESØGTE: Javel, så mener du at så har man nok at gøre, og så behøver man ikke at stille så mange spørgsmål?

FORKYNDEREN: Det kan der være noget om, men som sagt, det er helt i orden at stille spørgsmål. — Hvordan går det i øvrigt med bibellæsningen? Er du kommet til Apostlenes Gerninger?

DEN BESØGTE: Ja, jeg er færdig med Markus og er lige begyndt på Apostlenes Gerninger.

FORKYNDEREN: Det er godt. I kapitel 8 i Apostlenes Gerninger fortælles om en hofmand fra Ætiopien som sad i sin vogn og læste højt fra Esajas’ bog. En af de kristne forkyndere, en der hed Filip, hørte det og spurgte: „Forstår du også det, du læser? Men han svarede: ’Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?’“ (vers 30) Han ville altså gerne forstå det han læste i Bibelen, og han var ydmyg nok til at indrømme at han manglede lidt hjælp. Vi kan læse hvilket spørgsmål han havde. Det står i vers 34:

DEN BESØGTE: Ja. „Og hofmanden spurgte Filip og sagde: ’Jeg beder dig sige mig: hvem er det, profeten taler om her? om sig selv eller om en anden?’“

FORKYNDEREN: Og så forklarede Filip at denne profeti, som Esajas for øvrigt havde skrevet næsten 800 år tidligere, var blevet opfyldt på Jesus fra Nazaret.

DEN BESØGTE: Hvordan kan man nu vide om den forklaring en forkynder giver, er den rigtige?

FORKYNDEREN: Man bør selv undersøge Bibelen. Man må ikke skyde det personlige ansvar fra sig og blot stole på forkynderen. Vi har et eksempel der belyser dette: Apostlenes Gerninger 17:11. Du kan læse det her:

DEN BESØGTE: „Jøderne dér . . .

FORKYNDEREN: I byen Berøa.

DEN BESØGTE: . . . var mere retsindige end de i Tessalonika, de tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således. Så kom da mange af dem til tro.“ — Ser man det, de kontrollerede forkynderen.

FORKYNDEREN: Ja, man bør selv gøre en indsats. Læg også mærke til at de var retsindige og tog imod ordet med god vilje. En åben og ærlig indstilling har også betydning når man virkelig vil forstå hvad Bibelen mener.

DEN BESØGTE: Nu er det jo en kendsgerning, at der er forskellige meninger om hvordan Bibelen skal forstås. Det kunne tyde på at den er flertydig.

FORKYNDEREN: Når der er forskellige fortolkninger, er det ikke Bibelens skyld. Grunden er at nogle lader sig lede af andre hensyn: Det kan være en trosbekendelse, en gammel traditionel opfattelse, det kan være flertallets indstilling eller den opfattelse der for tiden er rådende blandt de lærde, og så videre. Jesus advarede mod traditionen. Han advarede mod at søge menneskers anerkendelse. Han sagde at sådan noget gjorde det umuligt for én at få troen.

DEN BESØGTE: Min kollega siger at man simpelt hen skal tage Bibelen bogstaveligt — også når den taler om Helvede. Hvornår er den bogstavelig og hvornår billedlig?

FORKYNDEREN: Det fremgår som regel af sammenhængen. Det er ikke alt i Bibelen der er bogstaveligt. Du skal også tage hensyn til hvad Bibelen i øvrigt siger. Vores fortolkning af et sted må ikke modsiges af andre udtalelser i Bibelen.

DEN BESØGTE: I mener altså ikke at der er modsigelser i Bibelen?

FORKYNDEREN: Nej. Undertiden synes der at være en modsigelse, men igen og igen viser det sig, at ved en nærmere undersøgelse løses problemet. Den rette fortolkning skal være sådan at den harmonerer med hvad Bibelen siger andre steder. Den rette fortolkning skal også være i harmoni med Bibelens hovedtema. Det drejer sig om Guds navn, der skal helliges, Guds rige, der skal komme, og Guds vilje, der skal ske. Det er alt sammen knyttet til Jesus Kristus. Vor forståelse af Bibelen skal sigte mod dette tema. Læg mærke til hvordan dette siges i Andet Timoteusbrev 3:15:

DEN BESØGTE: „Du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen på Jesus Kristus.“ Her tales der ikke blot om at kende skrifterne og have visdom, men også om tro.

FORKYNDEREN: Ja, at kende og forstå skriften er én ting, at acceptere og tro på den, er noget andet — selv om der er en vis forbindelse mellem disse ting. Men dette med troen — lad os drøfte det næste lørdag.

[Fodnote]