Har du tanke for de ensomme?
„Jeg bor alene, men jeg er langtfra ensom. Jeg har alle de venner jeg bryder mig om at have. Jeg holder af privatlivets fred.“ Sådan skriver en pensioneret kvinde der har haft succes i erhvervslivet. Hendes brev er blevet bragt i flere amerikanske aviser. Hun fortsætter: „En aften ved 19.30-tiden bankede det på døren. Jeg ventede ingen, så jeg spurgte hvem det var. Det var en enke der bor på samme etage som jeg selv og som jeg blot plejer at hilse på når vi mødes. Hun var ensom og spurgte om hun måtte komme indenfor lidt.
● Høfligt men bestemt forklarede jeg hende at jeg havde travlt . . . hun undskyldte forstyrrelsen og gik igen. . . . Jeg var helt stolt af mig selv fordi jeg havde afværget en kedsommelig samtale. Næste aften ringede en ven og spurgte om jeg kendte en kvinde der boede i samme bygning som jeg, og som havde begået selvmord aftenen før. De har sikkert allerede gættet at det var den enke der bankede på min dør.“
● Hvor tragisk! Oplevelsen viser hvor nødvendigt det er at have tanke for de ensomme og følge den bibelske vejledning om at ’trøste de modfaldne sjæle’. (1 Tess. 5:14) Men hvordan gør man det? Man viser menneskelig medfølelse og ægte venskab. Den ensomme trænger til vort besøg. Ofte er vor blotte tilstedeværelse af langt større værdi end det vi siger.
● En 16-årig pige der forsøgte at begå selvmord ved at springe ud foran en bil, sagde bønligt: „I virkeligheden ønskede jeg ikke at dø, jeg ville bare have at nogen skulle vise mig opmærksomhed.“ Hendes ord viser hvor lidt der skal til for at hjælpe et ensomt menneske. Somme tider skal der ikke mere til end et ord, nogle få minutters samtale. Det fortæller den ensomme at man tænker på ham eller hende. Giver du dig selv på denne måde?
● De fleste af os har regelmæssig kontakt med hele grupper af mennesker, enten daglig eller ugentlig. Her er der lejlighed til at dyrke fællesskab og at tale med mange forskellige. Hvis man udsøger sig dem der synes at være generte og tilbageholdende, og taler med dem, kan man på den måde være med til at opmuntre de ensomme.
● Og hvorfor ikke tage nogle ensomme med når du og din familie søger adspredelse? Du kunne måske invitere dem hjem eller foreslå dem at I sammen deltog i en eller anden selskabelig sammenkomst. Invitér dem ikke bare fordi du har medfølelse med dem, men i erkendelse af at de selv kan yde meget til fælles opbyggelse hvis man giver dem lejlighed til det.
● Hvis du har tanke for andre vil du vise oprigtig interesse for dem der kæmper med ensomheden. Og samtidig praktiserer du den storslåede leveregel som Jesus Kristus fremsatte da han sagde: „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ — Luk. 6:31.