Barndommen forsvinder
„Begrebet barndom forsvinder med lynets hast,“ siger professor Neil Postman fra New Yorks universitet. „Skellet mellem barndommen og den voksne alder udviskes hurtigt.“ Ifølge denne amerikanske sociolog er „børns charme, påvirkelighed, uskyldighed og nysgerrighed“ ved at blive degraderet og forandret, så det i stedet bliver „underordnede træk hos disse pseudo-voksne“. Man har også bemærket en forandring i børns måde at klæde sig på. „Børn i dag er meget materialistiske, og langt mere modebevidste end før,“ siger en kvindelig rektor ved en engelsk skole. „De møder op i det mest raffinerede antræk. Små piger på 12 år bruger make-up.“ Toronto-avisen Sunday Star, der omtaler disse forhold, tilføjer: ’Hvad det end skyldes, er der en fysisk kendsgerning der ikke kan bortforklares og som man må tage i betragtning: Børn kommer i puberteten tidligere end før — i gennemsnit fire måneder tidligere for hvert årti i de sidste 120 år.’