En oversvømmelse i „landet nedenunder“
FORESTIL dig at et område på størrelse med England, Frankrig og Tyskland blev oversvømmet. Det var hvad der skete sidste år i Queensland i Australien. Byen Charleville, der lå omtrent i midten af katastrofeområdet, måtte evakueres. Tre tusind indbyggere krøb sammen i telte på en bakke ved den lokale flyveplads. Nogle måtte reddes fra hustagene med helikopter.
De 35 forkyndere i Jehovas Vidners menighed i Charleville søgte tilflugt hos en forkynder der bor på et højdedrag 10 kilometer uden for byen. Dette sted blev udgangspunkt for hjælpeaktionerne.
Andre Jehovas vidner kom hurtigt til undsætning. Fra Dalby, 550 kilometer derfra, sendte man et hold frivillige til at rengøre husene efter oversvømmelserne. Forkynderne i Roma, der ligger 270 kilometer derfra, sendte fødevarer og andre nødforsyninger, blandt andet tøj og tæpper. Efter at man havde taget et overblik over ødelæggelserne fra luften, strømmede der frivillige til — over et hundrede personer.
De beskrev katastrofens omfang som „ufattelig“. Alt var dækket af et fem centimeter tykt lag slam og dynd. Smadrede møbler lå hulter til bulter i værelserne, tæpper var ødelagt, elektriske apparater var dækket af slam, og biler var væltet omkuld. Stanken af fordærvet mad, rådnende træ og affald var alle vegne.
De frivillige gik i gang. Lørdag den 28. april, kun otte dage efter oversvømmelsen, så forkyndernes hjem i Charleville igen rene og respektable ud. Men holdet af frivillige nøjedes ikke med at rydde op. De istandsatte også husene og reparerede biler og husholdningsapparater. Tæppefolk lagde nye gulvtæpper på; snedkere satte nye skabe op, og tømrere, malere og blikkenslagere udførte reparationer.
Som følge heraf var alle Jehovas vidner tilbage i deres nyistandsatte huse efter blot to uger. De frivillige hjalp dog ikke kun deres trosfæller. Da et hold gjorde rent hos en katolik, gav han gentagne gange udtryk for sin forbløffelse.
I Brisbane blev Jehovas vidner rost i radioen for deres indsats efter oversvømmelsen. Og i Charleville var mange forundrede over hvor hurtigt Jehovas vidner havde reageret. Nogen hørte en mand der tidligere havde været modstander, sige: „Og vi er så skøre at vi smækker døren i når de kommer.“