Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g92 22/1 s. 32
  • Hvordan kan jeg modstå gruppepres?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan kan jeg modstå gruppepres?
  • Vågn op! – 1992
Vågn op! – 1992
g92 22/1 s. 32

Hvordan kan jeg modstå gruppepres?

Et brev fra en politibetjent i Chicago viser hvor vigtigt det er at kende svaret på dette spørgsmål. Han skriver:

„Den 15. januar 1990 behandlede jeg en sag med en 18-årig fange der var blevet bragt tilbage til Chicago fra Mississippi. En del af mit arbejde består i at tage mig af indsattes ejendele. Denne fange ejede blandt andet bogen Unge spørger — Svar der duer.

’Har du læst denne bog?’ spurgte jeg.

’Ja,’ svarede han. ’Mens jeg skjulte mig i Mississippi arbejdede jeg på en gård, og to Jehovas vidner gav mig bogen.’ Så begyndte han at hulke højt. Med grådkvalt stemme sagde han: ’Jeg har læst den mange gange, og det kapitel jeg læser igen og igen er det der hedder: „Hvordan kan jeg modstå gruppepres?“’ Dernæst tilføjede han: ’Hvis bare jeg havde læst det for tre eller fire år siden, ville jeg ikke have siddet her i dag.’

Fangen blev ført bort, og jeg læste politirapporten og hans tilståelse. Der stod: ’Min bandeleder gav mig ordre til at gå ned ad gaden og skyde et medlem af en anden bande som solgte kokain i vores område. Jeg gjorde som jeg fik besked på. Jeg var bange for at de andre i vores bande skulle tro at jeg var fej hvis jeg ikke gjorde det. Jeg ønskede at blive accepteret.’

Denne 18-årige fange var anklaget for mord, og hvis han bliver fundet skyldig, risikerer han dødsstraf — alt sammen fordi han gav efter for gruppepres.“

Bibelen indeholder pålidelige retningslinjer og vís vejledning angående mange af vore dages problemer. Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller et gratis hjemmebibelstudium, er du velkommen til at skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del