Religiøs frihed i Bulgarien

Torsdag aften den 11. juli 1991 ankom seks busser fra Bulgarien med over 300 delegerede til stævnepladsen uden for Thessaloniki i Grækenland. De kom for at overvære områdestævnet „Venner af frihed“. På grund af den borgerkrig der rasede i nabolandet Jugoslavien, og den heraf følgende uro i hele området, var det først lykkedes de delegerede at få visum i allersidste øjeblik inden afrejsen til stævnet.

Onsdag eftermiddag arbejdede ambassadepersonalet i Sofia i Bulgarien over, for at få udstedt de nødvendige visa. Busserne kørte herefter af sted for at samle delegerede op i forskellige områder af Bulgarien og nåede lige akkurat at komme til stævnepladsen inden programmet begyndte fredag den 12. juli.

På det tidspunkt var Jehovas Vidners arbejde forbudt i Bulgarien. De var derfor meget begejstrede for frit at kunne nyde dette kristne samvær i nabolandet Grækenland! Man havde indrettet et stort lokale, med en smukt udsmykket scene (som det kan ses på billedet), til de bulgarske gæster. De var lykkelige og taknemmelige over at kunne høre så godt som hele programmet på deres eget sprog! Den eneste undtagelse var det bibelske skuespil. I et foredrag på et kvarter blev der givet et kort resumé af skuespillet på bulgarsk, og derefter satte de delegerede sig ud blandt deres græske brødre for at se opførelsen.

Et højdepunkt ved det bulgarske stævne var dåbsforedraget lørdag formiddag, hvor der også var et højdepunkt på 342 i antallet af tilstedeværende. Niogtredive blev døbt (nogle af dåbskandidaterne kan ses stående på billedet). De delegerede var også glade for frigivelsen af to nye publikationer på bulgarsk, nemlig brochuren De dødes ånder — Hjælper de os? eller skader de os? (ikke udkommet på dansk) og Min bibelhistoriebog.

Den største glæde ventede imidlertid de delegerede kort efter at de var kommet hjem til Bulgarien. Den 17. juli, mindre end en uge efter stævnet, blev Jehovas Vidners arbejde i Bulgarien legaliseret! I den følgende måned anvendte menighedsforkynderne i dette land interessant nok 21,2 timer i gennemsnit i tjenesten på arbejdsmarken. Vi kan være lykkelige for at endnu et østeuropæisk land har opnået religiøs frihed!