Er I kærlige forældre?

ELSKER I jeres børn? Er I stolte af dem? Føler I at hvert barn er et særligt, unikt og uerstatteligt individ? Det gør de fleste forældre. Men fortæller I jeres børn at I har disse følelser? Roser I dem når de har gjort noget godt? Giver I udtryk for jeres kærlighed for eksempel ved at lege med dem, tage om dem eller give dem et kærligt knus?

„Men det er ikke lige mig,“ vil nogle måske indvende. „Jeg er ikke så god til at vise følelser.“ Det er rigtigt at nogle har det sådan. Men det at vise sine børn kærlighed er vigtigere end mange tror.

I 1951 deltog 400 børnehavebørn i en undersøgelse der for nylig er blevet fulgt op af en gruppe forskere. Blandt de 94 mænd og kvinder de var i stand til at opspore fandt de nogle karakteristiske træk. Ifølge The New York Times var det tilsyneladende de børn som havde haft kærlige og varme forældre, det gik bedst som voksne. De havde generelt gode ægteskaber, velopdragne børn, var glade for deres arbejde og havde nære venner. Dr. Carol Franz, der stod for undersøgelsen, skrev at de „viste tegn på psykisk velvære, havde mod på livet og var tilfredse med sig selv og den måde de levede på“.

Derimod opdagede Carol Franz at „de der havde haft kolde og afvisende forældre på alle områder af livet havde det sværere, både i forbindelse med arbejdet, den sociale tilpasning og psykisk velvære“. Undersøgelsen antydede at mangel på kærlighed fra forældrenes side i det lange løb kunne forvolde mere skade på børnene end skilsmisse, alkoholisme eller fattigdom.

Dette burde ikke overraske oprigtige mennesker der studerer Bibelen. De ved hvordan Jesus behandlede børn. Han satte pris på dem, han interesserede sig for dem og han viste at han holdt af dem. (Markus 10:13-16; Lukas 9:46-48; 18:15-17) På dette område efterlignede han selvfølgelig kun sin himmelske Fader — der er Fader for de faderløse. (Salme 68:5) Jehova er den fuldkomne Fader. Til glæde for dem der elsker ham kan han udfylde enhver mangel der måtte være hos ufuldkomne forældre. — 2 Korinther 6:18.