„’Jehova’ slettet af nazisterne“
SÅDAN lød overskriften på forsiden af New York Herald Tribune den 20. november 1938. I artiklen stod der: „Protestantiske kirker i nogle dele af landet [Tyskland] har fået ordre til at fjerne navnet Jehova, der kommer af ’Yahweh’, det hebraiske navn for Gud — og også navnene på Det Gamle Testamentes jødiske profeter.“
Alt dette var en del af nazisternes forfølgelseskampagne mod jøderne. Samtidig var det uden tvivl hensigten at rette et slag mod Jehovas vidner, der havde været forbudt siden 1933 og som også blev sendt til koncentrationslejrene.
I 1933 var der 19.268 aktive Jehovas vidner i Tyskland. De blev forfulgt af nazisterne og, indtil for nylig, af kommunisterne i Østtyskland; alligevel er der i dag 163.000 Jehovas vidner fordelt på 1938 menigheder i Tyskland. Og navnet Jehova er ikke blevet fjernet fra det tyske ordforråd. Zeugen Jehovas, Jehovas vidner, er kendt over hele Tyskland.
Hvis du ønsker flere oplysninger om Jehovas vidner er du velkommen til at henvende dig i den lokale rigssal, eller skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.
[Illustration på side 32]
Jehovas Vidners afdelingskontor i Selters/Taunus i Tyskland