Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g93 22/7 s. 3
  • En epidemi af børn som er under pres

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En epidemi af børn som er under pres
  • Vågn op! – 1993
  • Lignende materiale
  • Stress kan overvindes — men hvordan?
    Vågn op! – 1981
  • Hvad skal jeg gøre hvis mine forældre går fra hinanden?
    Vågn op! – 1990
  • Stress — Årsager og virkninger
    Vågn op! – 2005
  • Gavnligt og skadeligt stress
    Vågn op! – 1998
Se mere
Vågn op! – 1993
g93 22/7 s. 3

En epidemi af børn som er under pres

„RANDY!“ råbte Rita skrækslagen over det hun på afstand kunne se da hun nærmede sig huset. Hendes søn Randy befandt sig halvvejs ude af soveværelsesvinduet, 8 meter over den betonbelagte gårdsplads. Larry inde i huset hørte sin hustrus hysteriske skrig og gik straks i aktion. Han sprang op ad trapperne, styrtede ind i soveværelset, greb fat i Randy og trak ham i sikkerhed. Randys forældre ville omgående have svar på hvad dette optrin skulle betyde. „Hvorfor gjorde du det? Hvorfor?“ spurgte de vantro. „Du kunne være kommet til skade. Du kunne være blevet slået ihjel!“ „Jeg ville gerne dø,“ svarede Randy henkastet. Randy var fem år.

RANDY var tilsyneladende en normal og velfungerende dreng. Ingen havde mistanke om at han i sit stille sind ønskede at dø. Alligevel afslørede den efterfølgende rådgivning at Randy var under hårdt pres.

Ligesom Randy er utallige andre børn i dag ofre for store omvæltninger. Da nogle af dem ikke er i stand til at overvinde deres stress, forsøger de at undertrykke deres angst. Men den indestængte angst skal på den ene eller den anden måde ud. Nogle som ikke er i stand til at åbne sig, bliver fysisk syge eller kommer ud i kriminalitet. Hos andre går det indad og de bliver selvdestruktive, påfører sig selv skade, får spiseforstyrrelser, tager stoffer eller begår endog selvmord. I bogen The Child in Crisis siges der: „Tidligere blev mange af disse problemer — især selvmord — udelukkende opfattet som noget der berørte voksne eller unge sidst i teenageårene. Nu optræder de også hos purunge.“

’Hvordan kan det være?’ spørger forældre rådvilde. ’Er barndommen ikke en tid hvor man leger og morer sig og er ubekymret?’ For mange børn er svaret nej. „Illusionen om barndommen som en tid med uspolerede glæder er opdigtet af de voksne,“ hævder dr. Julius Segal. Denne sørgelige kendsgerning bekræftes af børneterapeut Joseph Lupo: „I dag har jeg fire gange flere deprimerede børn og unge som patienter end jeg havde da jeg startede min praksis for femogtyve år siden.“

Hvorfor er børn i dag under så stort et pres? Hvad er advarselssignalerne? Hvordan kan børnene hjælpes? Disse spørgsmål vil blive taget op i de næste artikler.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del