Tager Gud parti i sportsbegivenheder?

EN SEJRENDE løber knæler i bøn og takker Gud for sit resultat. Men man må gå ud fra at nogle af konkurrencens andre deltagere også bad Gud om sejr — og tabte.

To boksere knæler i hver sit hjørne af bokseringen inden den første omgang af deres dyst. Begge gør korsets tegn, en form for stille bøn til Gud om sejr. Derefter bliver den ene knockoutet. I andre kampe er det måske kun den ene idrætsudøver der beder Gud om sejr men alligevel taber han lige så ofte som han vinder.

Inden for holdsport beder en gruppe spillere måske inden, under og endda efter en kamp. I de sidste sekunder af en amerikansk Super Bowl-fodboldkamp stod en ’kicker’ parat til at sparke det afgørende frispark der ville betyde enten sejr eller nederlag for hans hold. Kickeren sagde bagefter: „Jeg bad til Gud om sejr.“ Men nogle af modstanderne fra det andet hold bad også om sejr.

Selv om begge hold beder, vil det ene tabe. Selv et vindende hold hvis spillere bad til Gud om sejr kan tabe den næste kamp. Ved sæsonens slutning udkåres ligaens samlede vinder — det vil sige at alle de andre hold står som tabere. De fleste af disse hold har imidlertid haft spillere der bad om sejr.

I en artikel med titlen „Spar venligst dine bønner“ skriver en sportsjournalist: „Bare fordi I praler af at I har et nært forhold til Gud behøver det ikke nødvendigvis at være sandt. . . . Under den anden verdenskrig stod der på de tyske soldaters bæltespænder: Gott mit uns (Gud med os).“ En anden sportsskribent siger: „Gud tager ikke parti i fodboldkampe. Jordiske anliggender som disse afgøres af mænd og kvinder, ikke af den Almægtige.“

Apostelen Peter skrev: „Gud [er] ikke partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ At deltage i voldelige sportsgrene er ikke at ’øve retfærdighed’. (Apostelgerninger 10:34, 35; Romerne 14:19) Hvis Gud lyttede til bønnerne fra dem der bad om sejr og en deltager derefter blev skadet eller endda dræbt, ville det så være Guds skyld?

Guds ord siger: „Uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1 Johannes 5:14) For at bønnerne skal blive besvaret må man kende Guds vilje og hensigt og ens handlinger må være i harmoni med dem. — Jævnfør Mattæus 6:9, 10.

Nej, sportsbegivenheder har ikke noget med Guds vilje og hensigt at gøre. Kan man derfor sige at Gud lytter når sportsfolk beder om sejr? Nej, bestemt ikke.

[Kildeangivelse på side 31]

UPI/Bettmann