Unge udtrykker værdsættelse
DE UNGE på billedet her er nigerianske skoleelever. I et brev til Jehovas Vidners afdelingskontor i Nigeria skriver de: „Vi vil gerne takke jer for den omsorg I har vist os unge ved at udgive bogen Unge spørger — Svar der duer.
Bogen har hjulpet os til at modstå verdens pres og til at gendrive ubibelske lærepunkter. Den behandler et bredt spektrum af de spørgsmål som optager unge i dag, og dens vejledning er altid baseret på Bibelen. Især de kapitler der behandler spørgsmål om gruppepres har øget vor forståelse af Bibelens forstandige råd om at komme sammen med de vise og undgå tåberne. De andre elever på vores skole er forbløffede over at se hvordan vi affinder os med hinanden i kærlighed og hvordan vi ivrigt bestræber os for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd.
Vi bestræber os altid for at bevare vor adfærd god blandt eleverne på vores skole, idet vi nidkært forkynder Rigets budskab for alle som vil lytte til os, uden at tage notits af dem som prøver at påvirke os i en dårlig retning.“
Brevet var underskrevet: „Fra unge vidner for Jehova. All Saints Secondary School, Aba, Abia State, Nigeria.“
Hvis du kunne tænke dig et eksemplar af bogen Unge spørger — Svar der duer, eller hvis du ønsker et gratis hjemmebibelstudium, er du velkommen til at skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.