Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g95 8/5 s. 32
  • Et sundt samfund — hvad skal der til?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Et sundt samfund — hvad skal der til?
  • Vågn op! – 1995
Vågn op! – 1995
g95 8/5 s. 32

Et sundt samfund — hvad skal der til?

EN REDAKTØR ved bladet New African skrev for nylig: „Uanset hvilket afrikansk land man betragter i dag, vil man kunne finde en lille velhavende elite der lever i luksus, alt imens resten af befolkningen lider under knugende fattigdom. . . . Hvad kan der gøres for at redde de fattige ud af denne situation? En overforenklet løsning ville være at fjerne eliten og dele velstanden. Men i praksis har dette ikke den tilsigtede virkning. For det første er der ikke velstand nok at dele ud af. For det andet vil den elite man fjerner, blot blive erstattet af en ny. For det tredje viser erfaringerne med socialistiske idealer, at det eneste man har formået at skabe er en ligelig fordeling af fattigdommen.

Der er kun ét middel hvorigennem man kan fremme udviklingen, et middel som har vist sig at fungere i alle lande og til alle tider, nemlig udviklingen af det enkelte individ. Det er mennesker der skaber samfundet. Veluddannede, sunde, positive og kreative mennesker vil uvægerlig frembringe et sundt og levende samfund.“

Hvis redaktøren havde søgt efter et eksempel på dette, ville han have fundet det blandt Jehovas vidner. Ikke blot i Afrika men i hele verden bestræber Jehovas vidner sig for at hjælpe folk til at blive velfungerende, sunde borgere i et verdensomspændende samfund. De lærer blandt andet voksne analfabeter at læse og skrive. I deres publikationer er der anvisninger inden for forskellige emner som hygiejne, sundhedspleje og familieforhold. Både ved deres møder og når de kommer sammen privat, opmuntrer de hinanden til at følge den bibelske vejledning om at være ærlige, arbejdsomme og produktive.

Resultatet er et stærkt, levende samfund på op imod fem millioner mennesker verden over. Jehovas vidner tager dog ikke selv æren for alt dette. Deres åndelige fremgang tilskriver de den levende Gud, som siger: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ — Esajas 48:17.

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om Bibelen og de praktiske råd den giver, er du velkommen til at kontakte Jehovas vidner i den lokale rigssal eller skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del