Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g96 8/9 s. 32
  • En skøn fremtid for planeten Jorden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En skøn fremtid for planeten Jorden
  • Vågn op! – 1996
Vågn op! – 1996
g96 8/9 s. 32

En skøn fremtid for planeten Jorden

„FORSKNING viser at Jorden nu er varmere end den har været på noget andet tidspunkt i de forløbne 600 år,“ rapporterer Torontoavisen The Globe and Mail. I 1995 døde over 500 mennesker i Chicago da en hedebølge ramte det centrale USA. Lignende ekstreme vejrforhold har Indien og Australien været udsat for, mens England har haft „en sommer med så lav en nedbørsmængde som man kun har oplevet to gange før i de sidste 200 år“.

Hvad er grunden til dette? Henry Hengeveld, klimatolog ved Canadas miljøministerium, siger: „Størstedelen af resultaterne viser at menneskene bærer en stor del af skylden for den globale opvarmning.“ Ifølge rapporten fra The Globe and Mail „stemmer de usædvanlige vejrforhold overens med computermodeller der har simuleret virkningerne af global opvarmning, hovedsagelig efter afbrænding af fossilt brændsel“.

Den globale opvarmning (drivhuseffekten) er stadig debatemne i videnskabelige kredse. Ikke desto mindre har opslagsværket The New Encyclopædia Britannica skrevet: „Menneskene nedbryder det atmosfæriske miljø hurtigere end de forstår det.“

Lykkeligvis siger Bibelen at Jorden „består evindelig“. (Prædikeren 1:4) Skaberen, Jehova Gud, vil ikke tillade menneskene eller naturkræfterne at ødelægge Jorden. Derimod vil han selv „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:17, 18.

Bibelen forsikrer os også om at Jehova Gud har forberedt en skøn fremtid for planeten Jorden og den lydige menneskehed. „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ Vi kan være lykkelige for at Jordens fremtid ligger i Guds hænder og ikke i menneskers. — Salme 37:11; 72:16; Esajas 65:17-25; 2 Peter 3:13.

Hvis du fremover kunne tænke dig at modtage Vågn op!, er du velkommen til at kontakte de lokale Jehovas vidner. Du kan også skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.

[Kildeangivelse på side 32]

NASA-foto

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del