„Jeg vil gerne have fyrre. Jeg skal nok dele dem ud.“
Som en del af bibelundervisningsarbejdet i Sydtyskland tilbød Wolfgang og hans kone, Waltraut, ved flere lejligheder en mand eksemplarer af Vågn op! Han afslog hver gang med ordene: „Jeg har allerede så meget jeg skal have læst.“
Ægteparret fornemmede imidlertid at manden måske godt ville læse artiklen „Misforståelser angående Jehovas Vidner ryddet af vejen“ i Vågn op! for 22. november 1996. Artiklen fortalte om et foredrag der var blevet holdt i en Rotaryklub i Californien.
Da Wolfgang åbnede bladet og viste manden artiklen, gik han straks i gang med at læse den. Han spurgte derefter om han måtte beholde bladet. „Jeg vil læse den i aften hvor jeg har mere ro,“ sagde han.
Wolfgang og hans kone mødte manden tre dage senere. Hvordan reagerede han? „Det var en meget interessant artikel,“ sagde han.
Det virkede til at han også havde haft nogle fejlagtige forestillinger om Jehovas Vidner. Han var sikker på at hans venner i Rotaryklubben gerne ville læse artiklen. „Kan I få fat i nogle flere eksemplarer af artiklen?“ spurgte han.
„Hvor mange ønsker du?“ spurgte Waltraut.
„Jeg vil gerne have fyrre. Jeg skal nok dele dem ud.“
Hvis du kunne tænke dig at få et eksemplar af Vågn op! eller gerne vil have et gratis hjemmebibelstudium, så skriv til: Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.