Styrket af hans tro
EN 17-årig pige har skrevet til Vagttårnsselskabet i Moldova, en tidligere sovjetrepublik, og udtrykt sin værdsættelse af en artikel der blev bragt i Vågn op! for 8. juni 1998. Artiklen, som havde titlen „Mit valg mellem to fædre“, var en personlig beretning fortalt af en ung armenier.
Pigen fortæller: „Artiklen rørte mig dybt fordi jeg selv har oplevet noget lignende. . . . Da jeg tog fat på at studere Bibelen, havde mine forældre til at begynde med ingen indvendinger imod det. Men de var meget imod at jeg på et tidspunkt begyndte at overvære Jehovas Vidners møder. Da jeg i 1997 begyndte at fortælle andre om hvad jeg lærte, sagde de til mig: ’Gå hen til dine Jehova-venner og lad dem give dig mad, tøj og et arbejde. Du er en meget ulydig datter!’ Mine forældre straffede mig også korporligt ved at banke mit hoved mod en mur.
Det var en hård prøve. Jeg havde ofte de samme følelser som den unge armenier, der nogle gange spekulerede på om Jehova mon fandt behag i ham. Jeg tænkte ved mig selv: ’Er jeg intet værd? Vil Jehova mon tilgive mig mine tidligere synder? Elsker Jehova mig stadig?’
Det var især svært når jeg troede at Jehova ikke elskede mig længere. Jeg bad ofte inderligt og med tårer til Jehova om at han måtte hjælpe mig og styrke mig så jeg aldrig ville forlade ham. Og jeg oplevede hvordan Jehova bønhørte mig og besvarede mine anmodninger. Han gjorde mig standhaftig, beslutsom og modig, især ved hjælp af sit ord, hvori salmisten tillidsfuldt erklærer: ’Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.’ — Salme 27:10.
Den 27. september 1997 symboliserede jeg min indvielse til Jehova ved at lade mig døbe ved et af Jehovas Vidners kredsstævner i Kagul. Jeg kan tydeligt se at Jehova, vor kærlige himmelske Fader, opfylder sit løfte i Salme 84:11: ’For Jehova Gud er sol og skjold; gunst og herlighed skænker han. Jehova forholder ikke dem der vandrer uangribeligt, noget godt.’
Jeg er taknemmelig for at den unge armenier ville fortælle sin trosstyrkende beretning i Vågn op! Jeg håber at mine og hans forældre på et tidspunkt vil begynde at interessere sig for det Bibelen lærer.“