Gærcellen er utroligt kompleks. Den har en velordnet cellekerne der indeholder dna, og mikroskopiske “maskiner” der sorterer, transporterer og modificerer molekyler – alt sammen noget der er nødvendigt for cellens eksistens.
Hvad lærer levende organismer os?
Overalt omkring os er der levende organismer som vokser, bevæger sig og formerer sig. De er med til at gøre vores planet utroligt smuk. Og i dag ved vi mere om de forskellige levende organismer end nogensinde før. Hvad lærer de os om livets oprindelse? Overvej det følgende.
Levende organismer ser ud til at være designet. Celler bliver ofte omtalt som livets byggesten. De fungerer som små fabrikker der udfører tusindvis af komplicerede opgaver for at opretholde liv og formere sig. En sådan kompleksitet findes også i selv de simpleste livsformer. Tænk for eksempel over den gær man bruger når man bager, der er en encellet organisme. Sammenlignet med menneskeceller virker gærceller måske meget simple, men i virkeligheden er de yderst komplekse. Gærceller har nemlig en velordnet cellekerne der indeholder dna. De er udstyret med mikroskopiske “maskiner” der sorterer, transporterer og modificerer molekyler – processer der er nødvendige for at organismerne kan leve. Når en gærcelle ikke længere har noget at leve af, begynder en avanceret kemisk proces så den går i en slags dvale men kan aktiveres igen under de rette omstændigheder.
Forskere har studeret gærceller i årtier for at få større indblik i hvordan menneskeceller fungerer. Men der er stadig meget de ikke ved. “Der findes simpelthen ikke nok biologer derude til at lave de eksperimenter der skal til for bare at forstå hvordan gær fungerer,” konstaterer Ross King, der er professor ved Chalmers tekniske højskole i Sverige.
Hvad mener du? Er den enkle gærcelles ufattelige kompleksitet et udtryk for genialt design? Kunne sådan et design blive til uden en designer?
Liv kan ikke opstå uden liv. Dna består af molekyler der bliver kaldt nukleotider. Der er 3,2 milliarder nukleotider i hver eneste menneskecelle. Nukleotidernes kemiske forbindelser danner et præcist mønster så cellen kan producere enzymer og proteiner.
Sandsynligheden for at selv den simpleste streng af nukleotider af sig selv danner det rigtige mønster, er beregnet til at være 1 til 10150 (et 1-tal efterfulgt af 150 nuller). At det skulle ske, er så usandsynligt at det i realiteten er umuligt.
Faktum er at intet videnskabeligt eksperiment har bevist at liv kan opstå spontant ud af noget livløst.
Mennesker er noget helt særligt. Vi mennesker har nogle egenskaber der sætter os i stand til virkelig at nyde livet – og på måder som ingen andre arter kan. Vi har mulighed for at være kreative, vi har sociale evner, og vi har følelser. Vi nyder de forskellige smage, dufte, lyde, farver og smukke ting. Vi lægger planer for fremtiden og søger efter meningen med livet.
Hvad mener du? Har de egenskaber udviklet sig i os fordi de er nødvendige for at vi kan overleve og formere os? Eller kunne de være et tegn på at livet er en gave fra en kærlig Skaber?