Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • my historie 24
  • Josef prøver sine brødre

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Josef prøver sine brødre
  • Min bibelhistoriebog
  • Lignende materiale
  • Jehova glemte ikke Josef
    Min bog om Bibelen
  • “Er jeg i Guds sted?”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2015
  • Bevaret i live under hungersnød
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
Se mere
Min bibelhistoriebog
my historie 24
Ægyptiske tjenere finder Josefs sølvbæger i en af hans brødres sække

HISTORIE 24

Josef prøver sine brødre

JOSEF vil gerne vide om hans 10 ældre brødre stadig er onde og hårdhjertede. Derfor siger han: ’I er spioner. I er kommet for at se hvor landets forsvar er svagt.’

’Nej,’ svarer de. ’Vi er ærlige folk. Vi er alle brødre. Vi var tolv brødre. Men den ene lever ikke mere, og den yngste er hjemme hos vores fader.’

Josef lader som om han ikke tror på dem. Han sætter Simeon i fængsel og lader de andre brødre få noget føde og rejse hjem. Men han siger til dem: ’Når I kommer tilbage, må I tage jeres yngste broder med.’

De kommer så hjem til Kana’an og fortæller deres fader Jakob alt hvad der er sket. Jakob bliver meget ked af det. ’Josef er ikke mere,’ græder han, ’og nu er Simeon ikke mere. I får ikke lov at tage min yngste søn, Benjamin.’ Men da maden begynder at slippe op må Jakob alligevel lade dem tage Benjamin med til Ægypten, så de kan få mere mad.

Nu ser Josef sine brødre komme. Han bliver lykkelig for at se sin lillebroder Benjamin. Selvfølgelig ved ingen af dem at denne mægtige mand er Josef. Josef vil nu sætte sine 10 halvbrødre på prøve.

Han får sine tjenere til at fylde alle deres sække med korn. Men uden at hans brødre ved det, lader han også sit eget sølvbæger anbringe i Benjamins sæk. Efter at de har rejst et stykke af vejen hjem, sender Josef sine tjenere efter dem. Da de har indhentet brødrene, siger tjenerne: ’Hvorfor har I stjålet vores herres sølvbæger?’

’Vi har ikke stjålet hans bæger,’ siger alle brødrene. ’Den af os I finder bægeret hos, må I slå ihjel.’

Så åbner tjenerne alle sækkene, og de finder bægeret i Benjamins sæk, som du ser på billedet. Tjenerne siger: ’I andre kan gå, men Benjamin her må komme med os.’ Hvad vil de 10 halvbrødre nu gøre?

De følger alle med Benjamin tilbage til Josefs hus. Josef siger til sine brødre: ’I kan alle rejse hjem, men Benjamin må blive her og være min træl.’

Nu tager Juda ordet: ’Hvis jeg rejser hjem uden drengen, vil min fader dø, for han elsker ham meget højt. Lad dog mig blive her som din træl, men lad drengen rejse hjem.’

Josef kan nu se at hans brødre har forbedret sig. De er ikke længere hårde og onde. Lad os se hvad Josef nu gør.

1 Mosebog 42:9-38; 43:1-34; 44:1-34.

Studiespørgsmål

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del