6. DEL
Fra Jesu fødsel til hans død
Engelen Gabriel blev udsendt til den gudfrygtige unge kvinde Maria. Han sagde at hun skulle føde et barn der skulle herske som konge til evig tid. Barnet Jesus blev født i en stald, hvor hyrderne kom og besøgte ham. En stjerne ledte nogle mænd fra østen hen til barnet. Vi får at vide hvem det var der ledte dem ved hjælp af en stjerne, og hvordan Jesus undgik at blive dræbt.
Dernæst finder vi Jesus som 12-årig i færd med at tale med lærerne i templet. Atten år senere blev Jesus døbt, og han begyndte så at forkynde om Riget og at undervise, som Gud havde sendt ham til jorden for at gøre. Jesus udvalgte 12 mænd og gjorde dem til sine apostle, for at de kunne hjælpe ham med dette arbejde.
Jesus udførte også mange mirakler. Han gav flere tusind mennesker mad ved hjælp af nogle små fisk og nogle få brød. Han helbredte syge og oprejste endda døde. Til sidst hører vi om alt det der skete den sidste dag Jesus levede, og om hvordan han blev dræbt. Jesus forkyndte i omkring tre og et halvt år, så 6. DEL dækker en periode på lidt over 34 år.