Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • lfb historie 17 s. 46-s. 47 § 2
  • Moses valgte at tjene Jehova

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Moses valgte at tjene Jehova
  • Min bog om Bibelen
  • Lignende materiale
  • Noget der var større end Ægyptens skatte
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
  • Hvordan Moses blev reddet
    Min bibelhistoriebog
  • Forældre blev belønnet for deres tro
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
  • Beretningen om Moses — Historisk eller opdigtet?
    Vågn op! – 2004
Se mere
Min bog om Bibelen
lfb historie 17 s. 46-s. 47 § 2
Faraos datter finder den lille Moses mens Mirjam står i nærheden og kigger på

HISTORIE 17

Moses valgte at tjene Jehova

I Egypten blev Jakobs familie kendt som israelitter. Efter at Jakob og Josef døde, begyndte en ny farao at herske. Han var bange for at israelitterne ville blive et større og stærkere folk end egypterne, så han gjorde israelitterne til slaver. Han tvang dem til at lave teglsten og at arbejde meget hårdt i markerne. Egypterne gjorde det sværere og sværere for israelitterne, men israelitterne blev bare flere og flere. Det kunne Farao ikke lide, så han befalede at alle deres nyfødte drenge skulle dræbes. Kan du forestille dig hvor bange israelitterne må have været?

En israelitisk kvinde der hed Jokebed, fik en sød lille dreng. For at beskytte ham lagde hun ham i en kurv og satte den ud mellem sivene i floden Nilen. Drengens søster, Mirjam, blev i nærheden for at se hvad der ville ske.

Faraos datter gik ned til floden for at bade og fik øje på kurven. I kurven fandt hun en lille dreng der græd, og hun syntes det var synd for ham. Mirjam spurgte: ‘Skal jeg finde en der kan amme barnet for dig?’ Det sagde Faraos datter ja til, og så hentede Mirjam sin mor, Jokebed. Faraos datter sagde til hende: ‘Tag den lille dreng og pas ham for mig. Jeg skal nok betale dig for det.’

Moses løber

Da drengen blev ældre, gav Jokebed ham til Faraos datter, der gav ham navnet Moses. Han blev som en søn for hende. Moses voksede op som prins, og han kunne få alt hvad han ønskede sig. Men Moses glemte aldrig Jehova. Han vidste at han i virkeligheden var israelit, ikke egypter. Og han valgte at tjene Jehova.

Moses var 40 år da han besluttede at hjælpe sit folk. Da Moses så en egypter tæve en israelitisk slave, slog han egypteren så hårdt at han døde. Moses skjulte den døde mand i sandet, men Farao fandt ud af hvad Moses havde gjort, og forsøgte at slå ham ihjel. Moses flygtede til landet Midjan, og der tog Jehova sig af ham.

“På grund af tro nægtede Moses ... at lade sig kalde søn af Faraos datter. Han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk.” – Hebræerne 11:24, 25

Spørgsmål: Hvordan blev israelitterne behandlet i Egypten? Hvorfor flygtede Moses fra Egypten?

1. Mosebog 49:33; 2. Mosebog 1:1-14, 22; 2:1-15; Apostlenes Gerninger 7:17-29; Hebræerne 11:23-27

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del