Ruth og Noomi

Under en hungersnød i Israel flyttede en israelit der hed Noomi, til Moab sammen med sin mand og deres to sønner. Senere døde Noomis mand. Hendes sønner giftede sig med Ruth og Orpa, der var moabitter, men efter noget tid døde sønnerne også.

Da Noomi hørte at hungersnøden i Israel var forbi, besluttede hun sig for at vende hjem igen. Ruth og Orpa rejste med hende, men på vejen sagde Noomi til dem: ‘I har været nogle søde koner for mine sønner og nogle søde svigerdøtre for mig. Jeg ønsker at I begge to bliver gift igen. Tag hjem til Moab.’ Kvinderne svarede: ‘Vi holder så meget af dig! Vi vil ikke forlade dig.’ Men Noomi blev ved med at sige at de skulle tage tilbage. Efter et stykke tid rejste Orpa hjem, men Ruth blev. Noomi sagde til hende: ‘Orpa rejser tilbage til sit folk og sine guder. Rejs med hende, og tag tilbage til din mors hus.’ Men Ruth sagde: ‘Jeg forlader dig ikke. Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.’ Hvad tror du Noomi syntes om det Ruth sagde?

Ruth og Noomi nåede til Israel i begyndelsen af byghøsten. En dag gik Ruth ud for at samle korn der var efterladt på en mark. Marken tilhørte en mand der hed Boaz, som var Rahabs søn. Han hørte at Ruth var moabit men loyalt var blevet hos Noomi. Derfor sagde han til sine arbejdere at de skulle efterlade lidt ekstra korn på marken så Ruth kunne samle det.

Den aften spurgte Noomi: ‘Hvem har du samlet korn hos i dag, Ruth?’ ‘Hos en mand der hedder Boaz,’ svarede Ruth. Noomi sagde til hende: ‘Min mand var i familie med Boaz. Bliv ved med at arbejde på hans mark sammen med de andre unge kvinder. Der kan du føle dig tryg.’

Ruth fortsatte med at arbejde på Boaz’ mark indtil høsten var forbi. Boaz lagde mærke til at Ruth arbejdede hårdt og var noget helt særligt. Hvis en mand på den tid døde uden at have nogen sønner, skulle en i mandens familie gifte sig med enken. Derfor giftede Boaz sig med Ruth. De fik en søn der hed Obed, som senere blev farfar til kong David. Noomis venner var utroligt glade. De sagde: ‘Først gav Jehova dig Ruth, der har været meget god ved dig, og nu har du fået et barnebarn. Jehova skal lovprises.’