ABINADAB

(Abinaʹdab) [fader er villig (ædel; gavmild)].

1. En indbygger i byen Kirjat-Jearim i Judas område ca. 14 km vestnordvest for Jerusalem i hvis hjem pagtens ark blev opbevaret for en tid.

Da den hellige ark blev bragt op fra Bet-Sjemesj efter dens katastrofale ophold hos filistrene i syv måneder, blev den anbragt i Abinadabs hus, og hans søn Eleazar blev helliget til at vogte den. I dette hus forblev arken i omkring 70 år indtil David sørgede for at den blev flyttet til Jerusalem. Under transporten døde en anden af Abinadabs sønner, Uzza, fordi Jehovas vrede blussede op imod ham da han rørte ved arken og derved overtrådte budet i 4 Mosebog 4:15. — 1Sa 6:20–7:1; 2Sa 6:1-7; 1Kr 13:6-10.

2. Isajs anden søn; en af Davids tre ældre brødre som drog med Saul i krig mod filistrene. — 1Sa 16:8; 17:13.

3. En af kong Sauls sønner som blev slået ihjel af filistrene ved Gilboas Bjerg. — 1Sa 31:2; 1Kr 9:39.

4. Faderen til en af de 12 præfekter der sørgede for fødevarer til kong Salomon. Denne præfekt, „Abinadabs søn“, der også kaldes Ben-Abinadab, blev gift med Salomons datter Tafat og fik til opgave at levere fødevarer til Salomons hus én måned om året fra hele Dors bjergryg. — 1Kg 4:7, 11.