ABISJAJ

(Aʹbisjaj) [muligvis: fader er (eksisterer)].

En søn af Davids søster eller halvsøster Zeruja og broder til Joab og Asael. — 2Sa 2:18; 1Kr 2:15, 16.

Abisjaj udmærkede sig ved større tapperhed end de 30 helte han var anfører for, ja, hans anseelse nærmede sig Davids tre største heltes, idet han engang egenhændigt havde fældet 300 fjender; men han ’kom ikke på højde med de første tre’. — 2Sa 23:18, 19.

Abisjaj støttede loyalt sin morbroder David i alle dennes kampe og felttog, men var tilbøjelig til at være impulsiv og hensynsløs, og ved flere lejligheder måtte han holdes tilbage. Da han og David for eksempel sneg sig ind i Sauls lejr om natten, ville han have spiddet den sovende Saul, „Jehovas salvede“, til jorden med dennes eget spyd hvis ikke David havde holdt ham tilbage. (1Sa 26:6-9) Under Absaloms oprør måtte Abisjaj to gange forhindres i at hugge hovedet af Sjim’i, som forbandede kongen. Derimod var David ikke i stand til at hindre Abisjaj i at medvirke til Abners død. — 2Sa 3:30; 16:9-11; 19:21-23.

Abisjaj var kendt for med en hærstyrke at have hugget 18.000 edomitter ned og for ved en anden lejlighed at have slået ammonitterne på flugt. Han var også med til at knuse et oprør som blev anstiftet af uslingen Sjeba, der var benjaminit. I det sidste slag som David ifølge beretningen deltog i, ville kongen være blevet dræbt af en kæmpestor filister hvis ikke Abisjaj var kommet ham til hjælp. — 1Kr 18:12; 19:11-15; 2Sa 20:1, 6; 21:15-17.