ADMA

(Adʹma) [jord].

En af de fem byer i Siddimlavningen der var beboet af kana’anæere. (1Mo 10:19; 14:1-3) Denne lavning eller dal lå sandsynligvis nær den sydlige ende af Salthavet.

Da fire konger østfra trængte ind i dette område, led Adma og dens konge, Sjin’ab, nederlag sammen med nabobyerne Sodoma, Gomorra, Zebojim og Bela (Zoar). (1Mo 14:8-11) Af 5 Mosebog 29:23 fremgår det at Adma senere blev udslettet sammen med Sodoma, Gomorra og Zebojim da Jehova lod ild og svovl regne ned over hele lavningen. (1Mo 19:25) I Hoseas 11:8 nævnes Adma sammen med Zebojim som et advarende eksempel.

Mange forskere er af den opfattelse at det område hvor Adma og de andre af „Jordanegnens byer“ lå, nu ligger begravet i Salthavet. For nylig har andre dog fremført den teori at byernes ruiner kan identificeres med steder langs regnfloder øst og sydøst for Det Døde Hav. — 1Mo 13:12.