AGAT

En smykkesten; en form for kalcedon, en farvet kvartsvarietet.

De fleste agater dannes som lagdelte kiselaflejringer i visse bjergarters blæreformede hulrum. Lagene varierer i tone fra glasklar til uigennemsigtig (opak), og på grund af mikroskopiske partikler af jernsalte som er til stede, kan de have mange forskellige farvenuancer. Farverne optræder i sammensætninger af gult, brunt, gråt, blåt eller sort og kan være fordelt i smukke tegninger, som bånd, striber eller skyer. Agat er lidt hårdere end stål og kan højglanspoleres.

De agater israelitterne brugte i ørkenen, kan være bragt med fra Ægypten. Ifølge Plinius den Ældre er der fundet røde agater med hvide striber i nærheden af Theben. Måske var det en sådan rød agat der blev indsat i „retskendelsens brystskjold“, og som skulle svare til en af Israels 12 stammer. Den midterste sten i tredje række på dette brystskjold, som blev båret af ypperstepræsten, var en agat (hebr.: sjevōʹ, en art ædelsten). — 2Mo 28:2, 15, 19 (fdn.), 21; 39:12.