AKRABBIM

(Akrabʹbim) [skorpioner].

Et pas eller en skråning der nævnes i beskrivelsen af Judas sydøstgrænse da Kana’an blev fordelt mellem Israels stammer. (4Mo 34:4; Dom 1:36) Akrabbimpasset lå omkring 29 km sydvest for Det Døde Havs sydlige ende og nær Zins Ørken. Området er blevet identificeret med nutidens Naqb es-Safa (Ma‛ale ‛Aqrabbim), hvor vejen fra Be’er-Sjeba til Araba falder brat ned mod Wadi Murra (Nahal Zin). Navnet skyldes måske de mange skorpioner der findes i dette ørkenområde, eller de mange hårnålesving på vejen, som minder om en skorpions hale. Det var øjensynlig ad denne vej man i fortiden drog ned til Edom og sydpå til Aqaba ved Aqababugten.