ELZABAD

(Elzaʹbad) [Gud har foræret].

1. En af de hurtige og dygtige krigere af Gads stamme som sluttede sig til David i ørkenen mens han endnu havde begrænset råderum på grund af kong Saul. Der siges om disse gaditter at den ringeste af dem svarede til hundrede, og den største til tusind. — 1Kr 12:1, 8, 12, 14.

2. En levit af koraitternes slægt; en søn af Sjemaja og sønnesøn af Obed-Edom. Han var en dygtig mand der tjente i et af portvagtskifterne på kong Davids tid. — 1Kr 26:1, 4, 6-8, 12, 15, 19.