GITTAJIM

(Gitʹtajim) [to vinperser].

Et sted som be’erotitterne af en ukendt grund flygtede til. (2Sa 4:1-3) Efter landflygtigheden i Babylon bosatte benjaminitterne sig i Gittajim. (Ne 11:31, 33) Den nøjagtige beliggenhed kendes ikke i dag. Nogle mener at stedet kan identificeres med Gamteti, der nævnes i Amarnabrevene, og som sandsynligvis lå i nærheden af det nutidige Ramle. — Se BE’EROT.