ESAJAS

(Esaʹjas) [gr. form af hebr. Jesja‛ejaʹhu, der betyder „Jehovas frelse“].

Profet, søn af Amoz (ikke profeten Amos). Han tjente i Juda og Jerusalem under de judæiske konger Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias. (Es 1:1) I nordriget Israel regerede kongerne Peka og Hosjea, hvorefter dette rige gik til grunde i 740 f.v.t. Samtidige profeter var Mika, Hoseas og Oded. Esajas begyndte øjensynlig at profetere senere end Hoseas, men før Mika. — 2Kr 28:9; Ho 1:1; Mik 1:1.

I den periode Esajas tjente som profet i Juda, rådede der sørgelige moralske tilstande i riget, navnlig i kong Akaz’ regeringstid. Både fyrster og folk havde vendt sig imod Jehova, og i hans øjne var nationen syg i både hjerte og hoved. Regenterne blev kaldt „Sodoma-førere“, og folket blev sammenlignet med „Gomorra-folk“. (Es 1:2-10) Esajas fik på forhånd at vide at de ville vende det døve øre til. Jehova sagde at det ville være sådan indtil landet blev øde og forladt, og at kun „en tiendedel“, „en hellig sæd“, ville blive ladt tilbage ligesom stubben af et vældigt træ. Esajas’ profetgerning må have trøstet og styrket troen hos dette lille antal, mens den øvrige del af folket nægtede at give agt på hans budskab. — Es 6:1-13.

Selv om Esajas koncentrerede sig om Juda, udtalte han også profetier om Israel og de omboende nationer da disse havde indflydelse på Judas forhold og historie. Han kom til at tjene længe som profet, for han begyndte omkring år 778 f.v.t., da kong Uzzija døde, eller måske før, og fortsatte til nogen tid efter kong Ezekias’ 14. regeringsår (732 f.v.t.). — Es 36:1, 2; 37:37, 38.

Esajas’ familie. Esajas var gift. Hans hustru kaldes „profetinden“ (Es 8:3), hvilket øjensynlig ikke blot betyder at hun var gift med en profet, men at hun ligesom Debora i dommertiden og Hulda i Josias’ regeringstid havde en profetisk opgave fra Jehova. — Dom 4:4; 2Kg 22:14.

Bibelen omtaler to sønner af Esajas, skænket ham af Jehova „som tegn og som mirakler i Israel“. (Es 8:18) Den ene, Sjearjasjub, var på kong Akaz’ tid gammel nok til at ledsage sin fader da denne overbragte kongen et budskab. Navnet Sjearjasjub betyder „kun en rest (de tilbageblevne) vil vende tilbage“. Der lå en profetisk betydning i dette. Lige så sikkert som Esajas fik en søn der fik dette navn, lige så sikkert var det at Juda rige en dag ville blive omstyrtet og kun en rest ville vende tilbage efter en periode med landflygtighed. (Es 7:3; 10:20-23) Denne tilbagevenden fandt sted i 537 f.v.t. da perserkongen Kyros udstedte et dekret som gav jøderne lov til at forlade Babylon efter deres 70 år lange landflygtighed. — 2Kr 36:22, 23; Ezr 1:1; 2:1, 2.

Den anden søn blev navngivet før sin undfangelse, og navnet blev skrevet på en tavle og attesteret af pålidelige vidner. Derefter blev sagen åbenbart holdt hemmelig indtil sønnens fødsel, hvor vidnerne kunne træde frem og bekræfte at profeten havde forudsagt fødselen, og således bevise at sagen havde profetisk betydning. Drengen blev på Guds befaling kaldt Maher-Sjalal-Hasj-Baz, som betyder „Skynd dig, bytte! [el.: I hast til byttet!] Han er kommet hurtigt til rovet“, og der blev sagt at endnu inden denne søn havde viden til at råbe: „Min far!“ og „Min mor!“, ville truslen mod Juda fra sammensværgelsen mellem Aram og Israels tistammerige være fjernet. — Es 8:1-4.

Denne profeti varslede om hurtig redning for Juda. Redningen kom da assyrerkongen drog mod kong Rezin af Aram og kong Peka af Israel og dermed hindrede dem i at kæmpe mod Juda. Assyrerne indtog Damaskus, og senere (i 740 f.v.t.) plyndrede og ødelagde de Israels rige og opfyldte således fuldt ud den profetiske betydning af drengens navn. (2Kg 16:5-9; 17:1-6) Kong Akaz havde imidlertid ikke stolet på Jehova, men havde selv forsøgt at afværge den aramaiske og israelitiske trussel ved at bestikke assyrerkongen til at komme ham til hjælp. På grund af dette tillod Jehova at assyrerne blev en alvorlig trussel for Juda, og at de endda oversvømmede landet lige til Jerusalem, sådan som Esajas havde advaret kongen om. — Es 7:17-20.

Esajas talte ofte om „tegn“ som Jehova ville give. Blandt disse var hans to sønner, og i ét tilfælde tjente han selv som et tegn. Jehova befalede ham at gå nøgen og barfodet omkring i tre år som et tegn og et varsel mod Ægypten og mod Ætiopien om at de ville blive ført i fangenskab af Assyriens konge. — Es 20:1-6; jf. Es 7:11, 14; 19:20; 37:30; 38:7, 22; 55:13; 66:19.

Profetier om landflygtighed og genoprettelse. Esajas fik også den forret at forudsige at det ikke ville være Assyrien, men Babylon, der ville afsætte Judas konger og ødelægge Jerusalem. (Es 39:6, 7) Da assyrerne overskyllede Juda og nåede det „op til halsen“, overbragte Esajas kong Ezekias det trøstende budskab at de assyriske hære ikke ville være i stand til at trænge ind i Jerusalem. (Es 8:7, 8) Jehova bekræftede sit ord ved at sende en engel der udslettede 185.000 assyriske krigere og anførere, hvorved Jerusalem blev reddet. — 2Kr 32:21.

Det der beredte Esajas den største glæde, har uden tvivl været den forret at udtale og nedskrive mange profetier om genoprettelsen af hans elskede Jerusalem. Selv om Jehova ville tillade at folket på grund af sin opsætsighed mod ham måtte vandre i landflygtighed i Babylon, ville han også en dag dømme Babylon fordi det handlede i ond hensigt og havde i sinde at holde Guds folk i fangenskab for evigt. Flere af Esajas’ profetier handler om Guds dom over Babylon og skildrer hvordan byen ville blive lagt øde og aldrig genopbygget. — Es 45:1, 2; kap. 13, 14, 46-48.

De mange genoprettelsesprofetier i Esajas’ Bog priser Jehova for hans ufortjente godhed og barmhjertighed mod sit folk og hele menneskeheden. De taler om en tid da Jerusalem skulle ophøjes og indtage en ny stilling i Jehovas øjne, opnå en herlighed der skulle ses af alle nationerne, og blive til velsignelse for dem. Da tiden var inde, blev Jerusalem genrejst og genopbygget, og byen blev velsignet ved at Messias kom og ’kastede lys over liv og uforgængelighed ved den gode nyhed’. (2Ti 1:10) Profetierne om byens genrejsning skulle dog også få en større og mere storslået opfyldelse. — Ro 15:4; 1Kor 10:11; Ga 4:25, 26.

Virkninger af Esajas’ gerning. Esajas skrev ikke alene den bog i Bibelen der bærer hans navn, men øjensynlig også mindst én historisk bog, bogen med kong Uzzijas historie, som uden tvivl var et af rigets dokumenter. (2Kr 26:22) Ved trofast at udføre den profetgerning Jehova havde tildelt ham, øvede han stor indflydelse på landets historie, navnlig med sine råd og sin vejledning til den retfærdige kong Ezekias. Mange af Esajas’ profetier får desuden en større opfyldelse på Messias og hans rige. I De Kristne Græske Skrifter bliver der ofte citeret fra eller henvist til Esajas’ Bog. I mange tilfælde mønter de kristne bibelskribenter Esajas’ profetier på Jesus Kristus eller peger på en datidig opfyldelse af dem.