JADON

(Jaʹdon) [muligvis kortform af Ja’azanja, der betyder „Jehova har lyttet (lånt øre)“].

En meronotit der under Nehemias’ ledelse hjalp til ved genopbygningen af Jerusalems mur i 455 f.v.t. Jadon var øjensynlig fra et sted i nærheden af Mizpa. — Ne 3:7.

Josefus kalder den unavngivne profet i 1 Kongebog 13 for „Jadon“. — Jewish Antiquities, VIII, 231 (viii, 5).