JAIRUS

(Jaiʹrus).

En synagogeforstander (sandsynligvis i Kapernaum) hvis eneste datter Jesus vakte til live. — Mt 9:18; Mr 5:22; Lu 8:41, 42.

Sidst i år 31 eller først i år 32 da Jairus’ 12-årige datter blev så syg at man ventede at hun ville dø, opsøgte hendes fader Jesus, kastede sig ned for hans fødder og bad ham komme og helbrede hende før det var for sent. Mens Jairus førte Jesus til sit hjem, må Jairus have følt sig i høj grad styrket ved undervejs at se Jesus helbrede en kvinde der havde lidt af stadige blødninger i 12 år. Men umiddelbart derefter modtog han det nedslående budskab at hans egen lille datter var død. Ikke desto mindre opfordrede Jesus Jairus til ikke at være bange, men at have tro. Sammen med Jairus, dennes hustru og tre af sine apostle gik Jesus midt igennem den støjende mængde af sørgende, der lo hånligt ad ham fordi han havde sagt at pigen ikke var død, men kun sov, og ind hvor pigen lå, og vakte hende til live. Som man kunne forvente, var Jairus og hans hustru „ude af sig selv af stor henrykkelse“. — Mr 5:21-43; Mt 9:18-26; Lu 8:41-56.