MARA

(Maʹra).

1. [hebr.: marahʹ, „bitterhed“]. En af Israels første lejrpladser på Sinajhalvøen. Stedet blev kaldt „Mara“ fordi vandet dér var udrikkeligt. (2Mo 15:23; 4Mo 33:8) Skønt israelitterne kort forinden var blevet udfriet fra ægypterne ved Det Røde Hav, begyndte de troløst at knurre da de ikke kunne drikke vandet i Mara. Derefter kastede Moses på Jehovas anvisning et træ i vandet, og det blev fersk. Bibelen siger ikke hvilken slags træ det var, så det er ikke muligt at fastslå dette. Jehova kunne naturligvis have ledet Moses til en bestemt art som ved sine naturlige egenskaber var i stand til at gøre vandet fersk. Men der er ingen grund til at søge en videnskabelig eller naturlig forklaring da det uden tvivl var ved et mirakel at vandet blev sundt. — 2Mo 15:23-25; jf. 2Kg 2:19-22; 4:38-41.

Jehova brugte begivenhederne ved Mara til at prøve israelitternes tro på om han formåede at sørge for dem. Eftersom dårligt vand kan forårsage sygdom (2Kg 2:19), viste dét at vandet blev sundt, at Jehova var i stand til at beskytte israelitterne mod de sygdomme der var kommet over ægypterne. Den forordning Jehova da fastsatte for israelitterne eller belærte dem om, var denne: Når de adlød ham som deres Gud, ville han værne dem mod de sygdomme han havde bragt over ægypterne. — 2Mo 15:25, 26.

Mara identificeres som regel med ‛Ein Hawwara, som ligger 80 km sydsydøst for det nuværende Suez, blot få kilometer fra Det Røde Hav.

2. [hebr.: mara’ʹ, „bitter“]. Et navn som Elimeleks enke, No’omi, gav sig selv som et udtryk for den bitterhed hun følte efter at hun havde mistet sin mand og sine sønner, Malon og Kiljon. No’omi var flyttet til Moab fra Betlehem sammen med sin mand og deres to sønner (Rut 1:1, 2), men vendte tilbage derfra som en sørgende, barnløs enke. Hendes veninder, kvinderne i Betlehem, spurgte ved den lejlighed: „Er det No’omi?“ I sin sorg svarede hun: „Kald mig ikke No’omi [der betyder „min liflighed“]. Kald mig Mara [der betyder „bitter“], for den Almægtige har gjort det meget bittert for mig. Jeg havde fuldt op da jeg tog af sted, men Jehova bringer mig tomhændet tilbage.“ — Rut 1:19-21.