RODE

(Roʹde) [muligvis: rose].

Et medlem af den kristne menighed i Jerusalem da apostelen Peter omkring år 44 e.v.t. mirakuløst blev udfriet fra fængselet. Rode var tjenestepige, formodentlig i det hus der tilhørte Markus’ moder, Maria. Hun var en af dem der tilbragte natten dér i bøn for Peter. Da der blev banket på, gik Rode ud for at åbne døren til portrummet og genkendte Peters stemme, men blev så overvældet af glæde at hun, i stedet for at lukke ham ind, skyndte sig ind og fortalte de andre at han stod udenfor. „Du er vanvittig,“ sagde de, men hun blev ved med at påstå at det var ham. Imens blev Peter ved med at banke indtil de til sidst lukkede ham ind. — Apg 12:3, 5, 12-16.