SKYTER

(skyʹter).

Skyterne var et aggressivt nomadefolk der som regel forbindes med området nord og nordøst for Sortehavet. Vidnesbyrd tyder på at de strejfede om så langt som til Vestsibirien nær grænsen til Mongoliet. I det 1. århundrede e.v.t. henledte ordet „skyter“ tanken på det mest uciviliserede folk man kunne forestille sig. Selv sådanne mennesker kunne imidlertid blive kristne og ligestillede med andre troende som lemmer på Kristi legeme. Som apostelen Paulus skrev: „Der [er] hverken . . . græker eller jøde, omskærelse eller ikke-omskærelse, fremmed, skyter, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.“ — Kol 3:11; se FLÆNGER.