SELA I

(Seʹla) [klippebjerg].

1. Et sted der lå på grænsen til amoritternes område efter at israelitterne havde erobret det forjættede land. (Dom 1:36) Stedets beliggenhed kendes ikke i dag. Nogle mener at dette Sela skal identificeres med et sted af samme navn i Edom (2Kg 14:7), men intet tyder på at amoritternes område nogen sinde strakte sig så langt mod syd ind i det område edomitterne beherskede.

2. En fremtrædende edomitisk by der blev erobret af kong Amazja af Juda, og hvis navn blev ændret til Jokte’el. (2Kg 14:7) Sela kan være den unavngivne „befæstede by“ der omtales i Salme 108:10.

Nogle identificerer denne by med Umm el-Biyara, en højtliggende by der ligger ca. 100 km nordnordøst for Aqababugtens nordspids. Stedet ligger i det vestlige hjørne af den slette hvor nabatæerbyen Petra senere blev anlagt. Sletten ligger godt beskyttet mellem stejle sandstensklipper, og den eneste adgangsvej til den er en snæver, snoet slugt. De imponerende ruiner af Petra, der omfatter templer, gravkamre og boliger som er hugget ud i klippen, var ikke en del af den gamle edomitterby Sela. Nogle forskere er for nylig gået ind for at identificere det gamle Sela med det nuværende es-Sela‛, der ligger ca. 4 km nordnordvest for Bozra.

3. Et sted der nævnes i et budskab om Moab. (Es 15:1; 16:1) Det kan ikke siges med sikkerhed om dette Sela er det samme som nr. 2.