SELEUKIA
(Seleuʹkia).
En befæstet havneby ved Middelhavet der betjente Antiochia i Syrien og lå ca. 20 km sydvest for denne by. Der var vejforbindelse mellem de to byer, og den sejlbare Orontesflod, der løb forbi Antiochia, mundede ud i Middelhavet ikke langt fra Seleukia. Da Paulus, ledsaget af Barnabas, tog ud på sin første missionsrejse omkring år 47, sejlede han ud fra Seleukia. (Apg 13:4) Skønt byen derefter ikke omtales ved navn i Apostelgerninger, spillede den uden tvivl en rolle i nogle af de begivenheder der omtales senere i bogen. (Apg 14:26; 15:30-41) For at adskille byen fra andre byer af samme navn i det antikke Mellemøsten kaldte man den undertiden Seleukia Pieria. Den lå umiddelbart nord for det nuværende Süveydiye, eller Samandag, i Tyrkiet. Slam fra Orontesfloden har forvandlet Seleukias gamle havn til et marskområde.