SJIM’I

(Sjimʹi) [muligvis en kortform af Sjemaja, der betyder „Jehova har hørt“].

1. Den anden nævnte søn af Gersjon (Gersjom); en sønnesøn af Levi. (2Mo 6:16, 17; 4Mo 3:17, 18; 1Kr 6:16, 17) Flere sjim’itiske slægter af levitter nedstammede fra ham. — 4Mo 3:21-26; 1Kr 23:7, 10, 11; Zak 12:13.

2. En rubenit hvis efterkommer Be’era, en høvding, blev ført i landflygtighed af assyrerkongen Tilgat-Pilneser (Tiglat-Pileser III). — 1Kr 5:1, 4-6.

3. En levit af Meraris slægt. — 1Kr 6:29.

4. En levit af Gersjoms slægt; en af Asafs forfædre. — 1Kr 6:39, 42.

5. En benjaminit hvis ni sønner (eller efterkommere) var overhoveder for fædrenehuse og boede i Jerusalem. (1Kr 8:1, 19-21, 28) I 1 Krønikebog 8:13 kaldes han øjensynlig Sjema og identificeres som overhoved for et fædrenehus i Ajjalon.

6. En simeonit, søn af Zakkur. Han havde 16 sønner og 6 døtre. — 1Kr 4:24-27.

7. En af Davids brødre. — 2Sa 21:21; se SJAMMA, 2.

8. En efterkommer af Gersjon gennem Ladan. I Davids regeringstid var tre sønner (eller efterkommere) af Sjim’i overhoveder for levitiske slægter.— 1Kr 23:8, 9.

9. Overhoved for det tiende skifte af levitiske musikere; en søn af Jedutun. — 1Kr 25:1, 3, 17.

10. En mand der var sat over Davids vingårde; en ramatit. — 1Kr 27:27.

11. En mand der loyalt støttede kong David og ikke gik med i Adonijas sammensværgelse. (1Kg 1:8) Han er formentlig identisk med den Sjim’i der sørgede for fødevarer til kong Salomons husstand i Benjamins område. Denne Sjim’i var søn af Ela. — 1Kg 4:7, 18.

12. En benjaminit fra landsbyen Bahurim. Sjim’i, der var søn af Gera og tilhørte kong Sauls hus’ familie, havde i årevis båret nag til David efter at Saul var død og kongedømmet var frataget hans hus. Da David og hans folk flygtede fra Jerusalem på grund af Absaloms oprør, fandt Sjim’i en lejlighed til at give sin længe tilbageholdte vrede luft. Lidt øst for Oliebjerget gik Sjim’i langs bjergsiden og kastede sten og støv mod David og hans folk samtidig med at han nedkaldte ondt over David. Abisjaj bad David om lov til at dræbe Sjim’i, men David tillod ham det ikke, idet han håbede at Jehova måske ville vende Sjim’is forbandelse til en velsignelse. — 2Sa 16:5-13.

Da David vendte tilbage, var situationen en helt anden. Sjim’i og tusind andre benjaminitter var de første der kom ham i møde, og Sjim’i faldt ned foran kongen og gav udtryk for at han angrede sine synder. Abisjaj ville igen dræbe ham, men heller ikke denne gang tillod David det, idet han endog svor at han ikke ville dræbe Sjim’i. (2Sa 19:15-23) Kort før sin død sagde David dog til Salomon at han skulle ’bringe Sjim’is grå hår ned til Sheol med blod’. — 1Kg 2:8, 9.

Da Salomon begyndte at regere, sendte han bud efter Sjim’i og befalede ham at flytte til Jerusalem og ikke forlade byen; hvis han nogen sinde forlod byen, skulle han dø. Sjim’i var indforstået med denne ordning, men tre år senere forlod han byen for at hente to af sine trælle der var flygtet til Gat. Da Salomon erfarede dette, krævede han Sjim’i til regnskab for at han ikke havde overholdt sin ed til Jehova, hvorpå han befalede Benaja at dræbe ham. — 1Kg 2:36-46.

13. En levit der var en efterkommer af Heman. I begyndelsen af Ezekias’ regeringstid helligede han sig og hjalp med at bortskaffe de urene genstande der blev fjernet fra templet. (2Kr 29:12, 14-16) Sandsynligvis den samme som nr. 14.

14. Den levit der i Ezekias’ regeringstid var den næstøverste med hensyn til ansvaret for de gavmilde bidrag og den tiende der blev bragt til templet. (2Kr 31:11-13) Sandsynligvis identisk med nr. 13.

15. En af Mordokajs forfædre; af Benjamins stamme. — Est 2:5.

16. En broder til landshøvdingen Zerubbabel; en efterkommer af David af Judas stamme. — 1Kr 3:19.

17. En af de levitter der sendte deres fremmede hustruer og sønner bort da Ezra irettesatte dem for at have indgået ægteskab med fremmede. — Ezr 10:10, 11, 23, 44.

18, 19. To israelitter, sønner af henholdsvis Hasjum og Binnuj, som også sendte deres fremmede hustruer og sønner bort. — Ezr 10:33, 38, 44.